Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Altsaa have Pyrrhos Tilhængere ved det Navn, de gave rig,
selv tilkjendegivet, at de ikke vilde see Tingene i Nærheden.
Hvor urigtig denne Opfattelse imidlertid er, sees ikke blot af Sexta*
§ 7 og § 12, men af vor egen Forfatter Pag. 22: „I Skepticismen
vil Subjectet bestandigt ind i Gjenstanden, og hans Ulykke er den,
at Gjenstanden bestandigt flyer for ham.111)
At Forfatteren ogsaa i sproglig Benseende er paa Vildspor,
kunde ban see i det første det bedste Lexikon, hvor han vilde knnne
træffe Exempler som iyyv&sv Oxotuav Eur Iph. Aul. 490 og iypi&tv
OxonsXv Soph. El. 465, hvad naturligviis ikke vil sige „nærved st
betragte i Frastand41. At OxéipaG&ai i overført Betydning er ,,«t
undersøge, at prøve“, kunde han ikke blot finde næsten paa hver
Side bos Plato, men paa det af ham selv Side 2 citerede Sted af
Sextus 1 § 7: ’H Oxennxrj dywyij xaXtUa* xai fyrqnxij and
ivtQ-yiiag tijg xatd to xai GxiniéO&ai, hvor han tillige knnde
see, at hans lærde Bemærkning om, at Præsens axéniéG&a* ikke
findes i efterhomerisk Spiog, dog taaler nogen Indskrænkning.
I det Hele lider Forfatteren af ulykkelig Kjærlighed til
Etymologi. Pag. 13 siger han, at „Navnet Sophist, der kommer af
flt-ql&tv, at gjøre viis, betegner oprindelig en Viismand". Var virkelig
det active Verbum Stamordet, vilde jo det afledede Substantiv netop
oprindelig betyde en Viisdomslærer, hvad vor Forfatter ikke
mener. Men Activen findes først meget scent. Det ældre Sprog
kjender kun Mediet, som betyder at opfinde, udtænke.
Til størst Ære kommer dog Etymologien ved Undersøgelsen om
Begrebet Ironi, hvorom Forfatteren bemærker, at det ikke, som
Aristoteles bar villet, kan fastholdes i nogen udtømmende Definition:
„Fremhæve vi imidlertid, at Udtrykket Ironi, som efter
Foregivende afledes af det græske iIqm at sammenknytte, skal vcre
beslægtet med 6$Q€$v at sige, at tale, saa sees heraf Saameget,
at det ironiske Udtryk oprindelig lader sig bestemme eom et
saa-dant Udsagn, en saadan Tale, hvori Tankens Traade paa en sat
smidig og sindrig Maade ere sammenføiede, at Udsagneta Form
bestandigt lyder paa det Modsatte af dets Indhold, og den
Talende, som herved isolerer si g med sine egne Tanker og Meninger,
mystificerer sit Forhold til Omgivelsen.*4
Hvor Aristoteles maa til, taler Sprogvidenskaben, og under dem
Ægide kan man af en propositio major, som foregivea at være,
og en minor, som skal være, tydelig see Saameget, at
Begreberne „sige“ og „sammenknytte" indgaao en chemisk Forbindere,
hvorved Formen kommer til at lyde paa det Modsatte af Indholdet
Det lyder næsten, som om Forfatteren her bar villet mystificere «t
Forhold til Læseren, ene og alene til Ære for Sprogvidenskaben,
l) Denne sidste BemaTkning har Forfatteren, som lian selv angiver, ff*
Soren Kierkegaard: Om Begrebet Ironi, Pag. 271. Det er et af deSt^er,
lnor han >ed at henholde sig til en fremmed Forfatter er kommen til al
sige Noget som staaer i direct Modstrid med Yttringer paa andre Sted*
i lians eget Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
