Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tbi lul» den lange Periode vtaaer i ingensomheUt organisk
Forbindelse med det Følgende, Jivor Begrebet Ironi bestandig kuri
tydelig-gpree ved Henviiening til dets historiske Repræsentant Sokrates.
Naar Forfatteren paa Titelbladet lover ai tage «ærligt Hensyn
til Skepticismen* Oprindelse, tænker han, som det sees af selve
Afhandlingen, ikke ana meget paa dens psycholøgieke eller ontologiske
Begrundelse, tom paa «d historisk Beretning om Folk, der far
Pjr-rbøaa Tid paa en eller anden Maade have viist Tendens til at tvivle,
Ugvfra Homer ned til Sophisterne og Sokrates* Navnlig dvæler Kan
vad de to sidste Phænomener saalédea, at kan med an vi* jttvb
YUtlftftigUed fortæller eo hæl Deel, som egentlig ikke vedkommer
hverken Skepticismen eller Skeptikerne, tnen som dog kunde have
aut Betydning, hvis det var nyt og godt. >*-
Om Protagoras hedder det; „Sluttende sig umiddelbart
til Her ak lit* Liere o in Vorden**, hvilken Linie med Unritagelee
af Ordet „umiddelbart** er tagen fra R. Nielsen, Philoaophisk
Propædeutik Pag. 126. Hvilket System der havde ve?ret Protagoras’ Ud*
gmngspunkt ar jo for Spørgtmaalet om Skepticismen ligegyldigt,
Naar altsaa Forfatteren har fundet sig foranlediget til «t gjentage
denne Yttring, maa det være, fordi han anseer den for aaa sand, at
døn maa fare* frem bande paa passende og npavsende Sted» Men
hvoraf veed hen, at det forholder sig saaledes? 1 Platos Tkeætet
aiaaer det ikke. Tværtimod, naar det der Pagi 162 C hedder:
^VaaaJcae har da Protagoras været en anild Mand! som til oa, den
øtottiJob, har givet den løsrevne Sætning, men hemmelig for
nilte Disciple har udviklet den dybere Sandhed**, nemlig Heraktitt
fjpre om Strømningen af Alt, saa er her tydelig »agt, at
Combitta-tionan er Plato« egen, at den kun bar logisk, ikke hiatoriek Betyd-
* ning* Vil man abaolnt have et naturphiloeophUk Udgangspunkt for
Protagorae’ Vexdeneanskuelee, kan man vei saa- let søge det i den
Sctttoaliam, aom lærte* af han« noget Aldre Samtidige og Byeebaru,
Demokrit. *
Hvad Forfatteren Pag. 23 lærer om Ironikeren, er ganske matr
keligt. „Een Gang for alle overbevist om, at det Objeclive higen
Gyldighed har, nyder Ironikeren derfor en stillo og inderlig Glsade,
*a*r han aeer andre forvissede om det Modsatte; dut er saa Jaugt
fra, al han vil ndrive dem af Illusionen, at han meget mere aøger
ai lava dem dybere ind i den*41 — Hvorfor dr »bie Atfaeuaierne
Søfcraiea? Var det, fordi han lod dem sove i Fred, eller fordi han,
ana» det hedder i Apologien, idelig holdt dem vaagne og vakte dam
til.Jtafidethfid om, at de intet vidste?
Som Ironikeren her er overbeviist om, at det Objective ingen
Gyldighed har, saaledes bliver han sig Pag. 22 „i ethvert Øjeblik
baridat, at Gjenstanden ingen Realitet hariC, og „hvor gjenueai*
gribende det Negative er i Ironien, sees navnKg af den aokratiske
ttfftirt* (Pag* men Pag. 20 finde vi pludselig bos Sokratea „en
po4Mr Tldena Indhold, som kouuner ttlayno for de Indviede41. I Sand*
lwui, ifftiM£ii maa væie et Functionsbegreb, der ideligt forandrer aig
TI4»ta ftr rktL vi IV. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
