Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vv. 750-51 Dlnd. (74?—13 Hcrm.)
yyta/urjs cT Anovaye nrj/ua yiypttat fiéya%
{fnkovca f* olxov iprjffof WQ&uMJi)’ [tiet.
»*• ? sidste Vers forstaar Schol. ij ipr^o-; cti (lakiiy n xai oQ&cUffat olxov
- r/yi.^-Men da maottc ÆscIivIhs have sagt: ifiaUv rt xai wQdojctv.
Mod-murer maa staa i samme Form. Staar det ene Verbum i Participium,
ii.’r* der om den samme Sten, som styrter, at den ogsaa opreiser,
itfl er umuligt. Endvidere er Indholdet ar det foregaaende Vers den
*ke»r som een Sten kan bringe; i dette skal der altssa være Tale om
*■ flakke, som een Sten kan bringe, men ikke baade oin Lykke og Ulykke,
^-hobeefc henviser til Agam. 33 tq$s «£ fiaXovoys TrjeJi pot <hjvxtiogiac,
er taget ar Terningkastet, og forstaar Øakovca = tvfiokoioa^
iUjfiiH». Men naar rp«; ikke staar til, kan det ikke forstaaes, at her
tts øm et Terningkast, endnu mindre at dette Terningkast er lykkeligt.
-■ Hermann forstaar fra det foregaaende ytnofiiiv som Objeet for fiakovcn:
en er Bcreren af Stemmen, som den ligesom kaster i Urnen. Denne
**ke er Imidlertid saa usædvanlig, at den maatte være tydeligere udtrykt,
- nt kunne blive forstaaet. Et saa usædvanligt Object kan ikke forstaaes
* Sammenhængen. Og hvad Meningen angaar, saa maatte det samme kunno
om enhver Sten, altsaa ogsaa om den, der omtales i det foregaaende
’rfr«. Denne sidste Indvending gjælder ogsaa de foreslaaede Forandringer
maovffa, ndklovua (forstaaet i en usædvanlig intr. Betydning). Thi
■■«aa den Sten, som under Optællingen svigagtigen skydes tilside, er dog
’fden ud.
Da de to Vers staae i skarp Modsætning til hinanden, saa fordrer
«jiop-i?? I det foregaaende Vers, at der i dette læses naQovcu, et Begreb, som
•»top passer i Spidsen af Verset, tpfjipoe og ywui/ufj ere synonyme Begreber.
K. Lehrs: Om Sandhed og Digtning i den gråske
Litteraturhistorie-
Meddeelt a( F. Nutzhorn.
De græske Forfattere, hvis Værker ere os opbevarede, have selv saa godt
(om ingen Meddelelser efterladt om deres personlige Livsforhold. Den
molerne Kunst, al underholde Læseren med geimtlige Beretninger om sine
irivate Anliggender og sin subjective Stilling til det behandlede Emne, var
in de Tider endnu ikke opfunden. Dette hindrede dog ikke en senere
be-indrende Tid i at samle alle de Notitser, den kunde linde om Litteraturens
leroer, og navnlig I Alexandria, hvor Arheidcrnc i Litteraturens Blonistcrhave
amledes under Ptolemaiernes gavmilde Beskyttelse, studerede de Lærde med
trolig Flid paa at skaife sig de noiagtigste Efterretninger om, hvad Aar dc
lUeraire Personligheder vare fodte, hvem deres Forældre og ovrige Slægt
■r, under hvilke Omstændigheder de havde levet, naar og hvoriedes de vare
Me o. s. v. Men disse lærde Undersøgelser ere for Størstedelen tabte for
«, og vi niaae nøies med nogle meget tarvelige, tildeels fabelagtige Levnets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
