Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Phalaris’, Themistokles’, Sokrates* og Euripides’ Breve har I sin Tid
Bentley udviklet det Fornødne. Det er et af de faa Tilfælde i den lærde
Historie, hvor et Beviis er ført saaledes, at al Tvivl og Modsigelse er
af-skaaret. Nu see vi Alle Umuligheden af, at slige Producter kunne vare
ud-gaaede fra det virkelige Liv; før den Tid var der næppe en og anden Enkelt,
som vovede at have sin beskedne Tvivl. Indgroet Fordom er vanskelig at
skille sig ved, og endnu gaaer Meget for gode Varer, som ikke er bedre
begrundet.
Der kunde vel nævnes flere Kilder, hvorfra vidunderlige, besynderlige og
upaalidelige Efterretninger ere komne ind i Litteraturen, f. Ex.
Epigramdigterne, som i Mangel af bedre tit have digtet vedkommende Forfatter en Fader
med allegorisk Navn o. desl. Usandhedens og Vildfarelsens Veie ere mange,
og kunne ikke altid efterspores. Kun mqa man passe paa ikke at lade sig
fange. «Den Grundsætning, at lade Alt gjælde for Sandt, det ^11 da sige for
saa vidt det er tænkeligt, at sige naar det betragtes med fornuftige Øine, den
er i Sandhed utanlelig, hverken Sandheden eller Smagen kan staae sig ved
denne Anckdolekritik. •
Lehrs har ikke beviist sine Paastande i alle Enkelthederne. Midlerne
til Beviisførelse ere ødelagte af Tidens Tand. Men det staaer fast, at den
dctniilcrede græske Personalhistorie, saaledes som vi kunne samle den af
spredte Notitser, er saa upaalidelig og er bygget paa saa mange falske Kilder,
at vi intetsteds kunne stole paa den *). Vi kunne altsaa ikke her faae at
vide, hvorledes den store Mand naaede sin Storhed, hvilke Hindilnger han
havde at kjæmpe imod, hvad der hjalp ham frem, hvorledes han lidt efter
lidt udvikledes, kort sagt vi kunne gjennem den græske Historie Ikke blive
belærte om Betingelserne for Aandens Udvikling. Her kan Forskeren
ligesaa-godt strax opgive det Forsøg, man ellers saa gjerne vil gjøre paa at
anato-merc Genialiteten for Stykke for Stykke at paavise, hvorledes den samles
sammen af ajle de enkelte Factorer; han maa som oftest stille sig paa samme
Standpunkt som Epigramdigteren, der i Anledning af den evindelige Strid
om Homers Fødested siger: »Ikke var det Smyrna eller Kolophon, ikkeChlos,
Ægypten eller Kypren, ei Odysseus’ Fædreland, ikke heller Argos eller Mykene
eller Kekropiernes Stad, som fostrede Homer:
ov yttQ i(f v $QyoV) dn’ alfriQoi dkka § Movaat
ni/uipay fV q/ufgiots dvSqa no9tjia ipéqoi.*
]) At Litteraturhistorien ikke er det eneste Felt, paa hvilket græske
Fortællere bevægede sig med Frihed og Virtuositet, kan f. Ex. sees af Polyb
3, 33. Forfatteren giver her en detailleret Fremstilling af de niilitaire
Foranstaltninger, hvormed Hanibal forberedte sit Tog til Italien, og beder
derpaa Læseien ikke af denne omstændelige. Beretning om alle Enkelt*
hederne at fatte Mistanke om, at han hører til ?©is dfroniajojf
dofiivote Ttov Gvyyqatf’iæy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
