Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede strax efter anden Examen var han ble ven Lærer i Borgerdydskolen,
tom dengang bestyrede« af den høit ansete Skolemand BL Nielsen, o* havde
drevet filologiske Stadier ved Siden af Theologien, og efter sin Embedsexamen
hengav han sig gauske til Studiet af de gamle Sprog, især det græske. Hans
græske Grammatik, som udkom i 1826, vandt almindelig Anerkjendeise og
oplevede fire Udgaver. Den Løbebane, han havde begyndte saa hæderligt,
blev truet med en sørgelig Standsning, idet en Øienbetændelse, han maaskee
Uidels med uforsigtig Anstrængelse havde paadraget sig, efterlod eu
Svækkelse af Synet, som Lægekunsten intet Middel havde imod. Med kongelig
Understøttelse foretog ban i 1828 og 29 en Reise til Tydskland, Italien og
Holland; den Helbredelse, han havde søgt, fandt han ikke; men han vendte
styrket og oplivet tilbage og begyndte paany sin Virksomhed soin Lærer i
Borgerdydskolen; det viste sig her, at han fremdeles var istaud til at udføre
sin Gjerniog. og han havde allerede givet saa tilstrækkelige Garantier for sin
filologiske og pædagogiske Dygtighed, at han let opnaaede kongelig Tilladelse
til at søge Overlærerembede uden at underkaste sig Skoleembedscxamen. 1
Aaret 1832 ægtede han Louise Paludan-Muller, Datter af Biskop J. Pal
udan-Muller i Aarhuus. Det følgende Aar blev han udnævnt til Overlærer ved den
lærde Skole i Vordingborg og 1841. ved Prof. Suhrs Afgang til Rector ved
samme Skole. Hans Syn var saa svagt, at han næsten maatte betragtes som
blind. Han saae kun glimtvis, og hvor Gjenstanden kom netop i den
Stilling og Belysning, han behøvede; paa sine hyppige ensomme Spadseretoure
kom han flere Gange alvorlig Ulskade. En saadan Mangel kunde synes at
maatte være en Skolemand til overordentlig Hinder i hans Gjerning; og dog
have vist kun Faa været istand til at holde bedre Orden enten i den enkelte
Læretime eller i Skolen i det Hele. Den Aandskraft, Alvor og Iver, hvormed
hau underviste, maatte gjøre Indtryk paa Disciplene, og hans hele energiske
Personlighed bibragte dem Følelsen af, at de vare under Ledelsen af en
overlegen Villie. Dertil havde han en fortrinlig Gave til at forene sine
Medlærere til en inderlig Samvirken og et smukt Samliv. Hans høilbegavede
og alsidigt dannede Aand og hans rige Erfaring gjorde ham tii den naturlige
Fører for sine yngre Colleger, hans humane og velvillige Sind vandt ham
deres Hengivenhed, og hans skjønne og aandfulde Husliv, der virkede
vederkvægende og vækkende paa Enhver, der kom i Berørelse dermed, bidrog ikke
lidet til Sammenholdet i den Kreds, hvis Midtpunkt han var. Det var kun en
kort Tid forundt Lange at virke som Styrer af Skolen. Da det blev
besluttet at indskrænke Antallet af Latinskolerne, for at kunne give de
tilbage-blivende en større Virkekraft, hørte Vordingborg Skole efter sin Beliggenhed
til dem. der maatte nedlægges, og i Efteraaret 1846 fik Lange ved Skolens
Ophævelse Afsked med Varlpenge og drog til Kjøbenhavn. Da hans praktiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
