Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krkjendtllghedsbevls, nemlig en Capital, hvoraf der oprettedes et Legat for
Studenter frn Roskilde Skole, som han selv havde deo Glsde at bortgive
f» Gange. Efter nt have taget sin Afsked levede han I (2 Aar I Kjobenhavn,
beskjæfliget med videnskabelige Sysler, Indtil et Pald for to Aar siden gav
Imm et Knæk, som han ikke kunde forvinde. Ran døde d. 26de Jnnl d. A.
At Blocli levede 1 og for Videnskaberne, derom vidner Ikke Mot hans
efterladte Correspondence med Mænd som N. V. Dorph, Molbech, Brøndsted,
B. Moller, Sander og især Rask, men ogsaa hans talrige Skrifter, som findes
opforte 1 Krslews Korfatterlextcon Bd. 1 p. 151 ft ogSnpplem. Bd. I p. 171 ff.
Blandt Skoleprogrammerne, som han aldrig udgav uden en Afhandling især
af pædagogisk Indhold, fortjene at fremhæves: Tauker og Erfaringer det lærde
Undervisnings væsen angaaende, 4 Hefter. 1835—39. Om en
Gymnaslalind-retning af de lærde Skoler, 1842. Roskilde Domskoles Historie, 4 Hefter,
1842—1810. I sine yngre Aar beskjæftigede han sig meget med sproglige
Studier, og hans hebraiske, danske og græske Grammatiker (den sidstnævnte
udkom i o Udgaver), gave ved hensigtsmæssig Anordning og letfattelig
Form i sin Tid Sprogundervisningen et nyt Opsving. Under disse Stadier
kom han til den Erkendelse, at den græske Udtale, som den nu lyderi
Gra’keroes Mund. I alt væsentligt er den samme, som Oldtidens Grækeres.
Opmuntret af Rrondsted optog han en Kamp for denne Sætning, som han
forfægtede dels I en Række Programmer dels i -Revision der Lehre von der
Ausspraehe des Altgriechisehen. Leipiig 1826.« Skjønt det neppe lykkedes
ham at fore fuldtgvldige Beviser for sin Paastands Rigtighed og den nygræske
I dtale ikke trængte Igennem i Skolerne, havde dos den Modstand, der rejste
sig imod ham. en bedre allieret i gammel Vane eller Ligegyldighed for den
hole Sag. end i Modskrifternes Argumenter, hvis Forfattere langt mindre vare
»stand til at bexise den almindelig brugte, erasmiske Udtales Rigtigbed. Det
>j»r tum imidlertid en Tilfredsstillelse inden sin Ded at erfare, at der er en
Reac-t on . 0\rrr t;l Fordel for den nxgnrske l’dtale efter det sidste Mød# af
PttleKyer Siolemænd i Frankfurt. Fra Athen erholdt han Diplom
>om tintern af Jet den ærende anrhæotociske Selskab rf* tgyailtynfg
– fc —
#U*s 1 lagt er V*: iv.i iV:*Sfr 5 Ej+benhavn. hvor
Ffc.V* u: iiaittmt fra éen kjoben-
r.x\J Sois:r IkjrAi:er « Sessc^ Aam derefter andea
rwi l fV s?* thflf staéerede ban Tbeo*
W • sf: tmsj Sinter æ* han« aatoriiic
1’ V-v *<v^ v>r M f -.vac Af » Sl^iriNHDbf’dn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
