Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pligt mod faderen — hvis tarv sønnen skal varetage —, den
tredje hans pligt mod sig selv. Denne forstaaelse forbydes
forøvrigt allerede ved té&yijxe. Men efter dette som efter
ethvert forsøg behøver man kun at lade Antinoos spørge:
»Altsaa, dersom din fader var hjemme, saa —?«
Ogsaa formelt afviger den mellemkommende sætning fra de
to andre; til de overensstemmende begyndelser: ov na§g ku
—, xaxov åé —, findes i denne intet tilsvarende.
Maaské kunde nogen tænke sig denne omtale af faderens
fraværelse som en parenthese, foranlediget ved ifysips, som en
forklaring, hvorfor han har sagt, at moderen var den, som
fostrede ham, og ikke faderen. Men ordet iQitpw bruges paa
mange steder hos Homer dels om blot én af forældrene, dels
ogsaa om andre, uden at der nogensleds findes spor til, at der
af den grund falder skygge af daddel paa forældrene eller paa
den af forældrene, som ikke nævnes. Saaledes havde da ogsaa
Telemach selv sin TQOffog, Eurykleia, der fostrede ham i hans
barndom (a 435 åiQstfs tvt&ov åoyta), ligesom hun før havde
fostret og pleiet Odysseus (v 354). Ordet bruges efter
sammenhængens medfør om enhver af dem, som have déltaget i
opfostringen, uden at derfor alle andre skulle tænkes
udelukkede fra delagtighed i den. Som exempel kan endnu X 42L
sammenlignes med A 415 og J 57. Selv om altsaa Odysseus
i sønnens barndom havde været hjemme og overtaget sin
faderlige andel af opfostringen, kunde Telemach tale om sin
moder, saaledes som han her gjør, uden at deri vilde ligge
noget paafaldende, der trængte til forklaring. Endelig vilde det
være naturligere, dersom hensigten var at forklare faderens
udélagtighed i den opfostring, som nu for længere tid siden er
fuldendt (se a 359. 397. X 449 r. 160. 532), at henvise til
hans samtidige berømmelige deltagelse i krigen for Troja,
hellere end til hans nuværende uvisse skjæbne.
Dersom nogen skulde ville opfatte ordene som et udbrud
af sønnens smerte over tabet af faderen og sin forladte stilling,
saa mener jeg, at i den hele klare og forstandige, roligt
begrundende tale er et afbrydende smertesudbrud ikke paa sin
plads. Men om jeg i saa henseende vilde gjøre en
indrømmelse, saa inaatte ialfald ordene tydelig udtale smerten. Men
de, der staa her, aande snarere ligegyldighed: »Min fader er
andensteds i \erden, enten han nu lever eller han er død.«
Nu \éd jeg nok, al en homerisk helt meget vel kan udtale sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
