Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
▼ise Spor af en Inddeling i (nomina) parUyttaba (de 4 første
Definitioner) og imparisyllaba (Resten), nden at denne Inddeling dog lttr
nogen gjennemgribende Betydning for Systemet; den er tydefigft
hos Grækerne, Laskaris siger saaledes: Tcøy ovopdtæv td pfo
ilf-vovtai løoøvXXct(læc, olov alvtlag alveidv, tå di
neQtxx*-crvX Xafttog, otov aiag aiavtog, xai td piv Ufoovilafia uiivovun
TcrgagM?, td dé n$QiTxoovXXafta povaywg.
Dette System blev opgivet af J. Weller i baas Gnmmatiea
graca nova, Lpzg. [1635], 1686 8vo. Han opstiller den
Grundsct-ning: Ubicunqoe nnlla est differentia terminationum, Ibi nova
Declinatio vel Conjugatio fingi non debet; som Følge deraf kunde
de ved Sammentrækning opstaaede Former ikko længer give Ret til
at opstille særegne Declinationer; herved faldt alle declinationes
contractæ bort; endvidere samlede han 1ste og 2den Dedin. til
én, ligeledes 3dje og 4de; Declinationernos Antal blev saaledes 9;
af Conjugationer anerkjendte han kun 1 *).
Hos os foreskrev Skoleforordningen af 17. April 1789 § 91, it
den latinske, græske og hebraiske Grammatik, saa snart det kande
lade sig gjtire, skulde være paa Dansk; Gram fik Ordre til enteo
selv at forfatte en græsk Sproglære paa Dansk eller at lade eo
anden gjore det; saaledes udkom Munthes Sproglære 1744. Muotke
fulgte, som omtalt, det gamle System, Der forløb endnu 90 Aar,
inden Wellers System først viste sig i en her i Landet udgiven
Sproglære. Den, der først indførte det, varJ. Baden i sin Grædtke
Grammatik 1764, der unægtelig ftr sin Tid var et Fremskridt
Baden omtaler i Fortalen Vanskeligheden ved at lære de 10
Declina-tioaer og siger: »Jeg har derfor ikke taget i Betænkning at beholde
de nyere Grammaticorum, som Welleri, Halensium*) og andres
Methode, og bragt alle Nomina under 3, og alle Verba under een
Classe«. (Fortalen S. 8. 9). Udgivelsen af Badens græske Sproglcre
blev ham meget unaadig optagen af en Anmelder i Kiøbenhavnske lærde
Efterretninger 1767 S. 145 ff., der fandt, at det var et aldeles overflødigt
Foretagende; mod Badens Indvendinger mod Manthes Sproglære ytrer
han: »Alle Skole-Lærere vide, hvor nyttigt det er at øve de Unge
i flere Paradigmata: Saaledes bliver de 5 Declinationes contractæ
dem en nyttig Øvelse i den 5te af Simplices, og de 3 Circumflexe
Conjugationes en nyttig Øvelse og Igientagelse af tvntm. Hror
’) (ler. J. Vossius, de arte grammatica, Amsterd. 1635, antager ogsaa
(lib. 4, cap. I), 3 græske Declinationer. Morhof siger 1 sin Polyhistor
literarius, 1. i, c 6, § 14, 3. Udg., Lubeck 1732, at Weller havde tapet
Systemet med 3 Declinationer fra L Rhodomannus, der havde om*
talt denne Fremgangsmaade «in Philomuso sno«. Men selv om Weller
skulde have taget Ideen fra en anden, er lian vel deu første, som bar
ejen nem fort den i en Sproglære. — Bise hoff bemærker I sin Cadmns,
2den lldg., Jena 1708 (anført af Rask, Saml. Afhandl. II 91), at 1 ate os
2den Declin. (hos Weller) burde slaas sammen, da a, y og • ej hore
til Endelsen.
*) Han mener den saakaldte Halleske Grammatik, hvis første Oplag var
fra 1705; den var i Tydskland temmelig almindelig indtil Buttmann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
