Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Bene quod fecisti, tibi fecisti, non mihi. Mihi quidem aetas est aeta ferne,.
Ina i stue refert maxime (e tua re istuc maxime est).« Ber har vi alUat i
Substantivet res den samme Betydning af Interesse, som gaar igieaaem
réfert. I Forbindelse med fert bruges res i det senere Sprog i en noget
anden Betydning, ut res fert; men mea res fert, (min Interesse fører det med
sig, kræver det,) synes at være fortrængt af det upersonlige Udtryk mea re
fert allerede i en Periode af det latinske Sprogs Udvikling, der ligger før
Litteraturen. Vil man spørge, hvorledes en saadan Overgang fra den personlige
Brug til den upersonlige er mulig, vil jeg, for ikke at opholde mig ved
opus est og venit mihi in mentem, hvor begge Udtryksmaader bruges
i flæng, henvise til det plautinske usus venit og det ciceronianske o så
venit, hvor vi i en senere Periode af Sprogets Udvikling Se den samme
Overgang (si quis usus.venerit — si quid usu venerit). Men medens usu og
venit ikke ere sammensmeltede til et Ord, men kunne adskilles ved andre
Ord eller vendes om (venit usu) er réfert blevet til et uadskilleligt Verbum,,
hvortil vel trods Quantitetsforskjellen, der saa bestemt paaviser Oprindelsen,
Ligheden med Verbet réfero bidrog. Efter saaledes at have forklaret
Oprindelsen af Udtrykket mea réfert, maa jeg blot berøre den Overgang i
Betydningen, hvorved det ophører at være synonymt med »ex mea re est«. Denne*
fremtræder klarest, hvor der efter refert følger en afhængig Spørgesætning:
Quid refert, utrum voluerim fieri, an gaudeam factum? Hvad gjør det til
Sagen, hvad Vægt ligger der paa? Her er nu refert blevet Synonym med
interest, der ad en anden Vei er kommet til samme Maal. Grundbetydningen
af i n te res se er at være forskjellig; men fra den blotte Forskjel er Over*
gangen meget lille til den Forskjel, hvorpaa det kommer an. Tantum id
interest, veneritne eo itinere ad urbem, an ab urbe in Campaniam redierit
Liv. Det er biot Forskjellen om o. s. v. Der er interest ikke synonymt med
refert; men kun et Skridt længere: Quid interent, ubi sit, saa ere de to
Verber Synonymer. Det næste Skridt er, at den Person medtages, hvem
noget var magtpaaliggende; man laante da til interest fra det synonyme
refert den Construction, som var betinget ved dette Udtryks særegne
Oprindelse. Det kom saaledes til at hedde: quid mea, Ciceronis interest ubi sit?
Denne Brug af interest begynder først i Perioden efter Plautus; denne synes
endda kun at sige meS (tua etc.) refert, ikke hominis refert, der først senere
kom i Brug. Det næste Skridt med et Adjectiv at sige: publica refert, er
aldrig gjort. Hvis denne Udvikling er rigtig, maatte Reglen for Constructiones
af interest og refert vel flyttes hen til § 297 a hos Madvig, som en Udvidelse
af de possessive Pronominers Brug.
Afgangsexamen ved de »hftgre Elementar-l&roverk« i Sverig.
1 forste Bind af dette Tidskrift gav jeg en sammentrængt Fremstilling af
den nyere Ordning af det hoiere Skolevæsen i Sverig, men erklærede, at jeg
ved Fremstillingen af Studentexamen kun tUdeels havde kunnet at’otte mig paa
trykte Kilder, navnlig Skoleforordningen af 1820, „Beglemente får
Student-examen" af 23de October 1855 og Kantslerbreve, men i flere Punkter havde
maattet hjælpe mig med private Meddelelser; da der f Ex. ikke gaves
detad-lerede Lovbestemmelser med Hensyn til Qvantum af hvad der opgaves. Jty
omtalte tillige, at selve Studentexamen eller Afgangsexamen for Skolerne ver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
