Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ted Hjælp af Regler. Derfor er der ikke blot ved Tillægsordene,
men ogsaa ved Navneordene og Udsagnsordene, opstillet en stor
Bække af Paradigmer. Kriiger ivrer rigtignok imod »en
afskræk-kende Ophobning af Paradigmer« (Griech. Gramm. § 17, 5, Anm. 4).
Men det bar været Forfatterens Mening, at da Bogen var bestemt
til at brnges hele Skoletiden igjennem, Paradigmerne især skulde
spille Hovedrollen i de lavere Classer, Reglerne i de hojere, og at
•der var vundet det derved, at Disciplen ikke faar en død Forskrift
for, hvorledes han skal bære sig ad for ved Hjælp af Endelser
«g Lydforandringer at danne et Ords forskjellige Bøjningsformer,
men faar disse selv opt8gne i deres Helhed og ikke afbrudte
l>ele deraf. En Lettelse saavel for den yngre som den ældre er
den bestemte Adskillelse, som Forfatteren har foretaget mellem hvad
der var attisk og hvad der hører til Dialekterne, idet det for
disse særegne er stillet nederst paa Siden og ved en Streg
ad-akilt fra det, der tilhører Attikismen. Curtius har en lignende
Fordeling med Hensyn til Homer, Herodot og Tragikerne; hos B. ere
tillige de andre Dialekters Særegenheder anførte, navnlig den aioliske
{Alkaios og Sappho) og den doriske (Pindar, Theokrit). De dialektiske
Afvigelser ere, især hvad Verbalformerne angaar, meddelte mod
temmelig stor Fuldstændighed.
I sin latinske Grammatik § 295 l) siger Madvig i alle Udgaver (undtagen
i sidste forkortede, hvor Noten er bortfaldet), at Oprindelsen til den
besynderlige Construction meS in te rest, refert, er ubekjendt, og at Pronominet
maaske har en Art adverbiel Betydning: i min Retning (med Hensyn til mig).
Vilde man altsaa sluttende sig til denne Opfattelse søge et
Udgangspunkt for Forklaringen, maatte det findes i Ablativen ved Bevæget ses verber
for at betegne Retningen, ad hvilken Bevægelsen sker: saaledes siger man
adverbielt ei, hlc(jj§ 274. 93. 1. d.). Derfra maatte man da være gaaet over
til at sige mel, tua, suå, ad min, din, sin Vei; men Ablativen af disse Ord
lindes paa denne Maade ikkun ved to Verber referre og interesse, der ikke
! sig indeholde Begrebet af nogen Bevægelse eller overhoved blot noget
rumligt Forhold. Er denne Overgang altsaa høist vanskelig at fatte, bliver
Genitiven Ciceronis interest ligesaa ufattelig. Jeg tror ikke, at jeg siger noget
nyt, naar jeg søger at godtgjøre, at meå refert ligefrem er opstaaet af mei
ré fert og at interest først senere har faaet samme Construction, da det i
Sprogets Udvikling blev synonymt med réferre. Da jeg imidlertid maa
antage, at vor store Grammatiker hai veiet og vraget denne Forklaring, maa
det være mig tilladt at begrunde den lidt nærmere.
Naar Plautus siger »ex tua re non est ut emoriar« er det synonymt med
Bon refert tua, ut emoriar, som han siger et andetsteds (Trinummus 11. 2. 38)
JT.
Bludi nger.
Referre og interesse.
Af Joh. Forchhammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
