Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
På grund hår af har >. ft. befunnila, i af seende pi den mogenhet, som
«0 rulLftUuidig elemen tørunderviflniug afser otl bibringa, forbens vits ord et
Rektor vid...........hogre elementariaroverk-
Anm. I mogenheUbctvg for yngling, som AtnjutiL enskild undervisning,
iKkUages den undring i forestående formularer, alt ordet *jo«* pi
forstå raden, samt orden: Miar- iAiwM /«rminett ..........................
uteslulas, hvnrjemte i stellet f&r orden: * under den ttiL
bun rid Ittrwerket tittet**, saltea: ’enligt f’årettdda intyg*.
Iadfcoldsaagivelse af nye Skrifter.
TMlltrift Or Swrigea Imrerk. 1859—61. 6te bSftet, 6te båftet,
awppteiDeiithafte» Upsala, Edquist & Bergluod.
Smligft de tie Udskrift I 243 op IJ 340—344. — 5tt htifict. 1860- Utgérft
vira offentlige eiemenlarlåroverk f6r nfrrvarande ett enda stort
syste tn och, d e r e s t sfi icke år, hvad Ar att gora for att Avågabrlnga
att sådant? S+257— 208, fortsat l næste Hefte S. 321 —341, Der opstille* den
Indvending mod det 1 Sverig nu gjaldende Skolesystem, at det. liagtet del
betegner et alort Fremskridt fra den Tilstand, »om herskede for Ikke mange
Aar siden, desuagtet na-ppe ktm frikjendes for en Mangel, der for et System
er en ar de værste, næmlig Mangel paa Syslem. Dette ylres navnlig med
Hensyn til de lavere eller ufuldstændige Skoler, som Ikke have alle Klasser;
disse m nemlig ar Forordningen alene betragtede med Hensyn til den
af-•IttUede Elementerdannetse og ikke »om l og Tor sig udgjorende et Hele,
der fiver noget relativt afsluttet. Denne Afhandling fordrer nemlig, at
Skole-pianen skal tage Hensyn til dem, der l Byer med ufnidslftndlge Skoler
gjen-ftemgift disse uden fra dem at gaa oyer tti de fuldstændigere iasrde Skoler, men
fas deres Fordannelsc afsluttet i dem. Det forlanges nu her, at ingen lærde
fileter med 2 Klasser skulle underholdes uf Staten, at Skoler med 3 Klasser
fftttriBSvii skulle findes i de mindre Byer. hvor ringere Næringer og mere
Indskrænket Handel udgjore de egentlige Erhvervskilder, og al de der
meddelte Indsigter, foruden deres Sammenhæng med Elemenlardannelsen 1 det
Hete, specielt skulle have Hensyn til, hvad disse Bes kJ s flige) ser I ordre*
Skoler med & Klasser borde iser henlægges til Støder, hvor Handel og
Marofaeturer have vundet hojere Udvikling, uden at Folkemængden kræver
en tøldttcndig Skole; den, der har gjennemgaaet dem, burde derfra kunne
gu til de nævnte BeskjseftigelHer eller til en technisk, Landbrugs^- eller
Ffcntskoie. Med Hensyn til Sprogundervisningen Antages det, at den første
Sprogundervisning bir knyttes til ét Sprog, næmlig ModersmaaleL Skolea
vilde cfler Afhandlingens Forslag blive st inddele i 3 Afdelinger, 1 den
Tente, tresårige, Afdeling skulde Undervisningen indskrænke sig til rent
fcdrelandske, for enhver nødvendige, Gjenstande: Modersmaalet,
Fædrelandets Historie og Geographi skulde udgjore Hovedsagen- I den anden eller
mellemste, ligeledes trea ørige, Afdeling udvides Lærlingens Synskreds til et
(Herblik over det moderne Europa, idet han gjor Bekendtskab med de
Tremmede levende Sprog og nyere almindelig Historie og Geographl. I del*
tredje eller bojeste, flreaarige, Afdeling, indtræder Deling i en klassisk og
real Linie; her blive de khisslske Sprog det bestemmende Element i den
klassiske Linie, fuldstændig almindelig Historie kommer til, og Undervisning
1 flloøøpbisk Propædeutik ud gjor Slutstenen paa Skotens humanistiske Byg’
niog, ma at man kan betragte den der vnndne Dannelse som verdenshi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
