Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• torisk eller klassisk. Religion, Mathematik og Naturvidenskab
fortsæt-tes hele Vejen igjennem parallelt med de for hver Afdeling charaktertstiske
sproglige eller historiske Gjenstande. Studiet af Naturvidenskabens særskilte
Grene skulde ferst begynde i øverste Afdeling. — Litteratur. S. 299— 320.
»Tysk Grammatik for elementarundervisningen, af W. E. IAdforss, 1860«,
anmeldes rif H. Aspling.
6te tø/tø. 1861. Den forstå protestantiska Låro verksstadga. Ett
bidrag till pedagogiens historia. S. 342—359. Her gjengives
Melanch-thons Skoleplan, der findes i hans Visitationsbuchlein 1528. Af Planen
ses, at han lagde levende Religionsundervisning til Grand for Individets
moralske og religieuse Udvikling, et grundigt Latinstudiam for den
intellektuelle. Med Hensyn til den sidst nævnte skulde Undervisningen føre
Lærlingen derhen, at han paa Latin kunde udtrykke sine Tanker I Tale og
Skrift sprogrigtig (Grammatik), tankerigtig (Dialektik) og oratorisk (Rhetorik).
Historie, Mathematik o. s. v. agtede han hojt som Bestanddele af en hdjere
Dannelse, ikke som Fundamentalvidenskaber. Om Skole-Dannelsens Nødvendighed
for en Præst ytrer han: Da mangen mener, at det er nok for en Præst at
kjende sit Modersmaal, saa er dette en skadelig Vildfarelse, da den, som skal
være andres Lærer, maa have stor Øvelse og særegen Duelighed; for at naa
disse maa man længe og fra Barneaarene af gaa i Skole. Han bemærker,
at dersom en Lærer kjedes ved at indøve Grammatikken, da maa man lade
ham løbe, og opseee en anden, som underkaster sig den Mdje at holde
Bor-fiene til Grammatikken; thi stdrre Skade kan ikke tilfdjes alt, hvad der
hedder Viden, end at Ungdommen ikke øves vel i Grammatikken. — Om
Skol-vasen det i frem man de Lån der. Denne Afhandling (S. 359—384) er
fortsat fra 4de Hefte og sluttes i Supplementheftet (S. 385—397). Da
Hjælpe-midler til en Skildring af Skoielovgivningen i Tydskland i det sidste
Decennium ej vare ankomne tidlig nok, henvises til A. Th. Bruhn: Om de lårda
Skolorna i Preussen, Danmark och Frankrike, Goteborg 1854. Af Skole*
væsenet i England gives dernæst en Skildring med Benyttelse af Maniens’
Afhandling, sml. dette Tidskrift 1 267.
Supplementh&fte. 1861. Pedagogiska Aforismer af Doederieim.
S. 398 —416. — Några ord om Krestomathier. Af Q, W. Qmilerholn).
S. 417—419. Ghrestomathier ere 3 Slags; dels tjene de til at indeve de
grammatiske Elementer, dels ere de Læsebøger, der frembyde afvexiende
Læsning, dels »øge de at give et Billed af Litteraturens Udvikling.
Sysselsættelsen med et Par gode Værker af anerkjendte Forfattere bdr foretrække«
ior en Fragmentsamling; men Chrestomathier ere, naar de ere samlede med
Omhu, fortræffelige Hjælpemidler for Privatflid ; i Overmaal bor de ej benyttes
ved den ofTentlige Undervisning. — Om Skol programmer na (med sår*
ekildt afseende på de senast utgifna). Af O. S. 420—425. Af Programmerne
for det sidst udløbne Læseaar ses, at Undervisningen, saavidt den angaar
Læsning, nu ved de fleste Skoler er henlagt ti) Formiddagen, hvorimod Øve!«
åerne i Gymnastik og Musik ligesom tildels i Tegning forekomme om
Eftermiddagen. Spørgsmaalet om Overanstrængelse berøres i et og andet
Program; Rektor Somfhelius paastaar, at den virkelig finder Sted og er en
Følge af Skoleplanen; modsat ytre sig Rektorerne Alander, Bjorling og
Rabe, der dels betvivle (i det mindste med Hensyn til deres Skoler)
Tilværelsen af den Overanstrængelse, hvorover der føres Klage, dels antage, at,
dersom den findes, er den ikke en Følge af Skoleloven, hvorfor de ogsaa
fra-jaade den foreslagne Omarbejdelse. — Ofversigt af Elementarlåroverkens
lårj unge-antal vid slutet af låsåret 1860 — 1861. S. 426. Fortecknlng
på de vid Elementarlåroverken anstållde Ordinarie Lå rare Tid slutet af
år 1861. S. 427—444. Antallet af de paa begge Linier fuldstændige Skoler
ses heraf at være 25, fuldstændige blot paa Reallinien ere 4, Antallet af de
ufuldstændige Skoler er 43. Det hojeste Discipelantal opgives for Orebre
Hdgre Elementarlåroverk, næmlig 446.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
