Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pigteren er ikke bange for dristige Tanker. Krigen bliver
sendt af Zeus for at befri Jorden for den Tyngsel, som foraar-*
sages ved Menneskenes talrige Slægt. For at nu denne Krig
kan vækkes, maa Nemesis, Hævnens, den straffende
Retfærdigheds Gudinde, tvinges til at blive Moder til Helena, den deilige
Kvinde, hvis Skønhed lokker Mændene til den vfatg, der skal bringe
Straf baade over dem selv og over Slægten. — Endnu flere
Magter maa sættes i Bevægelse. Herom hedder det da hos
Proklos:
»Zeus raadslaar med Themis angaaende den troiske Krig.
Stridens Gudinde, Eris, indfinder sig, da Guderne ere samlede
ved Peleus* Bryllupsfest. Hun vækker Striden om
Skønheds-prisen mellem Athena, Hera og Åphrodite. Efter Zeus* Bud
føres de tre Gudinder til Alexandros paa Idabjerget. Lokket ved
Løftet om Helena tilkender ban Åphrodite Prisen, og siden
bygger ban efter hendes Raad Skibe; Helenos spaar, hvad Reisens
Følge vil blive; Åphrodite byder Aineias at følge ham;
Kas-sandra varsler, hvad der vil skee.«
Det sér efter Proklos ud, som om Paris* Dom ftilgte strax
efter Peleus* Bryllup, og Helenas Bortførelse atter strax efter
Paris’ Dom; men saa bliver Helena jo voxen før Achilleus*
Fødsel, altsaa en midaldrende Kone, da han som Kriger kan
komme til Troja. Det gaar dog ikke an. Paris kan gerne som
Dreng have dømt Gudinderne; men saa maa der, inden Helena
kan røves, være gaaet en Tid hen, og hvorledes udfyldes den?
Hvis vi tør tro, at den attiske Tragedie her som sædvanlig har
sin Grund i det ældre Epos, finde vi Svaret i den 9Inde Fabel
hos Hyginus.
»Da Priamos, Laomedons Søn, alt havde flere Børn med
Hecuba, Datter af Cisseus eller Dymas, blev hun atter svanger,
og bun saa da i Drømme sig selv føde en brændende Fakkel, hvoraf
mange Slanger mylrede frem. Da dette Drømmesyn var fortalt
Drømmetyderne, bød disse, at man skulde dræbe, hvad hun
fødte, for at det ikke skulde blive Fædrelandet til Fordærv.
Da hun havde født Alexander, blev han altsaa givet til
Drabanter, som skulde dræbe ham; men disse, som følte Medlidenhed
med Barnet, nøiedes med at udsætte det. Nogle Hyrder fandt
ham, opdroge ham som deres egen og gave ham Navnet Paris.
findes Billedet af Leda med S Børn i én Rede. Det tiltalte Phantasien at
tænke sig, -Zeus havde besøgt ogsaa Leda i Skikkelse af en Svane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
