Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med de andre Gudinder for Paris’ Domstol. Aphrodite fremmer
i sidste Instans ikke sin egen Villie, men er kun Redskab i
andre Magters Haand. Zeus vil bringe Ulykke over Menneskene
og sender Tvedragten ud. Denne kan Intet udrette uden
Skønhedens Hjælp; Skenhedsæblet kastes ind mellem Gaderne, det
er deiligt at sé til; men dets Følge er Strid i Gadeverdnen «g
ødelæggelse for Menneskene. Aphrodite lover Hyrdedrengen
den deiligste Kvinde, men denne skal bringe ham Døden og
dem af hans Landsmænd, som beholde Livet, bringer hon
Trældom. Achilleus sér og elsker Helena, derfor anstrenger
han al sin Kraft, at Staden kan erobres, og hun blive hans;
men han dør, før han naar sit Maal. Han elsker Briseis; men
denne Elskov skal bringe Fjendskab mellem ham og hans
Landsmænd, tilsidst berøve ham selv Patroklos, der er ham
kærere endog end hans egen Fader. — Menneskene gribe efter
Aphrodites Gaver, men det, de vinde, er Ulykke for dem selv
og Undergang for deres Venner. »Wer wollte verkennen, das
hier die hohe und frele Ansicht, die man Ironie genannt bat,
und eine Art von althellenishem Humor sich herrlich
ent-wickelte? Dieser durch das Ganze waltende Geist .... var es
vohl auch, wodurch dieses Epos .... den måchtigen Einfluss
gewonnen hat«. (Welcker, Side 160). Ja, Ironien har drevet sit
Spil med Welckers «Alexandros« som »die eine Person« (Side 71).
Thi strax fra Begyndelsen har Digtet fremhævet »Achilleos und
Helena«, som Hovedpersonerne, hvem det ligeledes mod
Slutningen har ført sammen; Briseis afløser Helena i Achilleus’ Hjerte,
og som »die Seele des Gedichts« faa vi Aphrodite (Side 154)
til ogsaa hun viger for den guddommelige Verdensironi, der
gennem idelige Skuffelser for de enkelte Individer fører sit
Maal frem.
Paa mange andre Punkter kan man forfølge denne
»alt-heilenischer Humor«. Menelaos anbefaler Helena at sørge vel
for de trojanske Gæster, og bun lyder ham, kun altfor godt
At Grækerne toge Teuthranien for Troja, var et Uheld, og at
Stormen paa Hjemveien drev Achilleus’ Skib til Skyros, var et
nyt Uheld; men det bliver Anledning til Neoptolemos’ Fødsel,
og ham er det, som efter Faderens Død skal styrte Troja. Ved
det næste Tog bliver Philoktet efterladt paa Lemnos; Ingen
aner, at den Mand, ved hvis Nærhed Alle væmmes, netop er
ham, uden hvis Pile Troja ikke kan falde. Og Odysseus, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
