- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
210

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mindre væsentlige Detailspørgsmaal og med Opgivelse af
Bestræbelser for at sige noget ret Originalt, at lade de store Trek
af Betingelserne for den attiske dramatiske Digters Virksomhed
fremtræde samlede i et klarere Lys. Det er et saadant Porsøg,
der med Hensyn Ul enkelte Sider af Sagen skal gjøres paa de
følgende Blade, der indeholde en udførligere Fremstilling af
hvad der flere Gange er foredraget i Forfatterens Forelæsninger
enten over den græske Litteraturs Historie eller over enkelte
græske Dramer. Naar der her kun handles om den dramatiske
Poesies ydre Forhold og Betingelser hos Grækerne og
isærAthe-næerne, tør og maa det, uden at overdrive Vigtigheden af disse
Ydersider, dog fremhæves, at de ere af. væsentlig Betydning for
at forstaae Digterværkernes poetiske Indhold og Skikkelse, idet
de * vise hen til det Conventionelle og Traditionelle ved Siden
af den frie Undfangelse og Skabning, og til Meget af det,
hvorpaa Digterens Beregning over Indtryk og Virkning og hvorpaa Be*
skaffenheden af hans Opgave ligeoverfor hans Publikum beroede.

Det græske Drama tilhører med Undtagelse af de isolerede,
lidet fyldigt udviklede, sikeliske Sidegrene af Komoedien (i
Kpt-charmos’ doriske Komoedie og Sopbrons Mimer) og af aenere
endnu mere underordnede Biformer (f. Ex. Rhintons
Pblyako-graplue) udelukkende Athen; det er hos Grækerne saa særlig
attisk, at en noget friere Efterligning, ved Siden af
Oversættelser og Bearbeide&ser, først fremtraadte hos Romerne (i fabula
præteita og togatat. Det ikke aldeles ringe Anul af
ftkke-Athe-næere, der deeltoge i den dramatiske Produc tion, gjorde dette
i Athen og for det attiske Theater (Tragikerne Pratinas og hans
St»n Aristias fra Phlius, Ion fra Chios, Achæos fra Eretria,
Aristarch fra Tegea, Komikerne Antiphanes, Philemon og
Apol-lodoros fra Gela og fra karystos og enkelte andre).- Om
Tra-goedien er dette allerede bemærket i den platoniske Dialog
Laches iS. 183 A, li), med en Anhdning af det i Athen
fremkomne \ærks Benyttelse andensteds, hvortil vi nedenfor ville
komme tilbage. Selv Tyrannen den ældre Dionysias lod sine
Tragordier opfore i Athen og seirede der Aar 367 f. Chr. i Diod.
Sik. \Y, 74 Der ligger heri en meget stærk Antydning af
Di^teartens Afhængighed af givne ydre Betingelser og Forhald.
Paa den anden Side indskrænker Athens Deeétagelse i den
poetiske Production sig ira deu Tid, da Dramaet fremtræder (thi
Solou* Klegier ligge forudi, næslen ganske til denne ene Art
Ilt ad der aufor** om andre poetiske Arte (der al Tragikere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free