Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er I det Dele ganske ubetydeligt, navnlift hvad der omtal«« ved
de tre berømteste |f. Ex. Sophokles1* Pæaner eller Euripidee1 s
Epigrammer og hans Seierssang til Ære Tor Alkibiades); kun
IMte-ALhenæereQ Ion leverede, foruden et Par prosaiske Skrifter,
flere poetiske Arbeider i undre Arter; ar Komikerne nævnes
ingen som Digter i anden Retning, Men heller ikke andre
Athe-næere vfnrte noget betydeligt Digternnvn; thi et saadant kan
neppe tillægges enten Kntias (Tyrannen) som Elegiker — han
?ar ogsaa tragisk Dilettant, — eller Dithyrambikeren Kintsias.
De tidligere fremkomne og udviklede poetiske Former og Arter
havde paa dan Tid, da Dramaet udfoldede sig, gjcnnerølabet og
afsluttet eller afsluttede, som den doriske choriske Lyrik, just
da deres Bane* idet der var nedlagt og udtalt deri, hvad
Grækerne havde at udtale og nedlægge deri; efler Ophoret af denne
doriske Poem (der selv i den sidste Repræsentant, Bacchylidea,
neppe virkelig strakte sig ned over Midten ar dot femte
Aarhundrede og altsaa kun stod ved Siden af Æschytøs) møde vi i
hele det øvrige Grækenland i det femte Aarhundrede ktm to
noget fremtrædende Digternavne, Epikeren Choerilos fra Samos
(— dette endda svagt nok —) og Epikeren og Elegikeren
Antimachus fra Kotophon; ar dun sidstes Arbeider var det vol kun
Elegierne, der vnndt ret Indgang; i hele det ijerde Aarhundrede
forstummer Poesien i Grækenland udenfor Dramaet, for, naar dette
ned t del tredje Aarhundrede er uddnet med Komoedien i—
Tragedien var allerede tidligere udspillet —J, at forsoge ea
Gjenop-livelse som aleiandrtnsk lærd Kuustpoesie. I Athen gjorde The*
atret et Krav til Digternes Frembringelsesevne o^
Frembringel-seslyet og aabnedc en med l’irren uf Ærgjerrigbeden forbunden
Adgang til Auerkjendelse af og Indvirkning paa Publikum, som
i Forening medf hvad der allerede er bemærket om de øvrige
Digterariers egen Tendents tit Afslutning eller allerede
ind-traadte Afslutning, drog alle Kræfter hen i denne Retning. Men
Stemning og Aundsretnmg vedblev helter ikke her at være
Poesien Uge gunstig igjennem det hele femte og Qerde Aarhundrede;
bvad der udenfor Athen viser sig i den tilsidst fuldstændige
Tøusbed, viser sig her i Forholdet imellem Tragoedie og
Ko-møedie og I Komediens egen Form.
Det attiske Dramas Historie gaaer, som alle^de sagt,
for-saavidt dea ikke taber sig i Forfølgelse af de dunkle Spor af
de første, endnu slet ikke til virkelig dramatisk Skikkelse
gjun-nemførte Tilløb, fra noget efter Begyndelsen af det femte Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
