Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hundrede før Christus (— Phrynichos’ Milytov maaskee
opført 493 f. Chr. —) indtil noget ind i det tredie Aarhundrede
(den nye Komoedie). Men Tragoedien culminerede ikke blot,
men fuldendte i det Store og Væsentlige sin glimrende
Udviklingsgang i det femte Aarhundrede; Sophokles* og Euripides*
næsten samtidige Død (men den førstes i høieste Oldingsalder)
A. 406 og 405 og Agathons Bortgang fra Atben til Archelaus
af Makedonien omtrent ved samme Tid (s. Clinton, Fast. Bell.
ed. Kruger p. XXXIII not. y) betegne Tidspunktet og
Aristophanes har i Frøerne sat et Mindesmærke; hvad der følger efter,
var, om det endog holdt sig paa Theatret, ét vor Dom
unddraget, men af Samtid og næste Eftertid i dets Svaghed erkjendt
Efterliv og en Hensygnen. Komoedien, der senere kom til
officiel Anerkjendelse (Aristoteles, Poet. Cap. 5) og hvis Historie vi
med Aristophanes1 Forgængere, Magnes, Kratinos, Krates (s.
Pa-rabasen i Aristophanes’s Riddere) ikke med nogenlunde
Sikkerhed kunne føre synderlig langt tilbage over A. 450—460, fuld*
endte sin første Periode, der omfatter den fyldigste og
genia-leste Skikkelse, den gamle Komoedie, ikke længe eller 400
(Aristophanes’ Plutus, A. 388, er for os Mærket for den nye
Form); men derefter fulgte, efter en for os temmelig uklar,
men meget rig og omfattende Overgangsform, en ny Skikkelse,
der baade vandt og fastholdt en stor Interesse hos Samtiden,
bevarede sin Anseelse hos de senere Lærde og Litteraturelskere
og igjennem Romernes Efterligning blev Stammoder til det
moderne borgerlige og IntriguelystspilJ). Den klassiske græske
!) Sædvanlig tænker man sig den attiske Komoedies fulde Anerkjendelse
og poetiske Udvikling tidligere; men Svidas* enestaaende Angivelse om
Chionides, der lod Komoedier opføre 8 Aar før Perserkrigen (mod Xerxes,
Salamis 480), er efter Beskaffenheden af slige Angivelser hos Svidas et
meget usikkert Grundlag at bygge paa, foruden at vi Intet vide om
Chionides’s Stykkers Beskaffenhed, og Ansættelsen af Kratinos’ Fødsel
til 519 eller 520, som endnu Meincke, Bernhardy, o. s. v. følge, hvorefter
han skal have skrevet et af sine lystigste og lunefuldeste Stykker, UvnVy,
hvori han spøgte med sin egen Svaghed for Vinen og hvormed han
be-seirede Aristophanes, i en Alder af omtrent 96 Aar og et andet,
Aaret før og atter et tredie, XtipaCofitvoi, det foregaaende Aar, beroer
paa et eneste yderst upaalideligt Datum, nemlig en Angivelse af hans
hele Levealdttr til 97 Aar i Lukians MaxgoØiot. 1 disse høie
Aldersangivelser for en Mængde græske Forfattere (Epicharm 97 Aar, Anakreon
og Stesichoros 85, Simonides over 90 o. s. v.) skjuler sig Noget af de
senere Grækeres ogsaa i en Mængde Anekdoter (s. Lehrs’ t dette Tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
