Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urigtigt som det er al tale om 3 Seire Og Priisbelønninger,
lige-saa skjævt er det, naar Schneider (sammesteds) og Bernhardy (142)
mene, at den Digter, der blev deo tredie, maatte betragtes son
falden igjennem, som den, der havde lidt et Nederlag. (Schneider
har det lidt snurrige Udtryk: Wer den dritlen Preis erhalteo
hatte, war als durchgefallen zu betrachteo. idet han oversetter
dsvreQåta, %QixsXa ved »anden, tredie Priis« istedenfor ved
»anden, tredie Plads«). At blive den tredie (hvad een maatte blive}
af dem, hvis Værker vare antagne og opførte til Gadens Ære
og Folkets Lyst, var i og for sig slet ikke at falde igjennem i
vor Betydning; men vel kunde Publikum stundom paa en kaad
og krænkende Maade vise Misfornøielse og Utilfredshed, hvor
der da kunde tales om »Nederlag« (ixnlnttir, om Pablikum
ixfldlkew, ixtrvgirretr, med særlige plumpere Former af
Mishags-yttring; s. Bernhardy selv S. 126. ivfr. Aristophanes* Yttringer
om sine Forgængere Magnes, Kratinos og Krates i Parabasen i
Ridderne). Den Bedømmelses Art og Form, hvorved Digterne
tilkjendtes Seiren eller sattes paa anden eller tredie Plads,
vedkommer os ikke videre her, og vi vide virkelig lidt nok derom.
I Gjennemsnit maatte der altsaa, men kunde ogsaa kun (i den
Periode, vi kjende nærmere, femte Aarhundrede) aarlig opføres ved
de store Dionysier 9 Tragoedier og 3 Satyrdramer (eller
Blandingsstykker iXaQozQaymdiai), altsaa af tragiske Digtere 12 Stykker, ved
Lenæerne, efter min Mening, ingen, efter Andres, nogle, men
faa. Sammenligne vi nu hermed det for de tre store Tragikere
angivne Antal af benimod 300 Stykker, er det klart, at disse
for en Tid af 70—80 Aar, regnede fra Æschylos’s første Seir,
485, eller 10 Aar efter, hvis vi antage, at den tetralogiske
Væd-dekamp ikke bestod regelmæssig saa tidligt som hiin Seir,
indtil Sophokles* og Euripides* Død, 406 og 405, ikke udfylde
mere end Vs eller lidt mere af hvad de store Dionysier krævede,
et Forhold, der meget vel stemmer med hvad vi ellers kunoe
formode. Ved Siden af de tre store Digtere, hvis Navn strax
overstraalede de øvriges, med hvem allerede Aristophanes, som
saa ofte havde spottet den ene, følte, at Tragoediens store Tid
var forbi, hvem vi i Taleren Lykurgs Tid, den sidste flalvdeel
af fjerde Aarhundrede, see offentlig erkjendte som Artens
klassiske Repræsentanter *) og om hvilke Alexandrinernes Studier
M Vers af Sophokles (Antigone) anføres hos Demosthenes n.
af Euripides hos Lykurg imod Leokrates, hos Æschines Imod Timarrh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
