- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
231

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Griech. Litt. II, 2, S. 142) anfører om Komikerne, at »in der
Blfitezeit 2 Preise ertheilt wurden«, er mig gaadefuldt, medens
det er tydeligt nok, hvorledes Clinton (Fast. Hell., ed. Kruger,
ad a. 388, col. 4) har faaet ud, at der, dengang Aristophanes’
Frøer opførtes, gaves 3 Præmier, men da Plutos opførtes,
sandsynligviis kun een, da her ikke nævnes dtfasQog og
%q(zo£. Der nævnes ikke blot devregog og zqIxo$9 men tétagvog
og népntog, kun ikke i bestemt Orden, da simpelthen 5
Con-currenter opføres, saa at altsaa heller ikke siges, hvo der var
rrgtSwg. (At Aristophanes seirede, staaer der netop ikke.) Men
her er brugt et Udtryk, der aldeles tydeligt viser, at samtlige
Coocurrenter nævnes (der dengang, i Komoedien, vare 5),
medens Clinton i alle de andre Tilfælde, delende Andres
Vildfarelse, har gjort de 3 Concurrenter til Seirherrer. løvrigt er
den rigtige Opfatning, at der i det Bele kun optraadte de 3
Digtere, der betegnes som første, anden og tredie, ingenlunde ny,
men findes baade andensteds, f. Ex. i en saa almindelig bekjendt
Bog som Schneiders, Das attische Theaterwesen, S. 171, og for
Komoediens Vedkommende, skjøndt med en nys nævnt
Vildfarelse, hos Bernhardy, S. 142, medens hvad han siger
omTra-goedien S. 141, er ligefrem uforstaaeligt og røber, hvilken
Usikkerhed og Uklarhed der pludselig kan bryde frem, hvor Alt synes
rigtigt og klart: »wenn drei mit einander certirende Tetralogien
neben den ubrigen Festlichkeiten ihren Platz hatten, so konnten
wenigstens an den grossen Dionysien nur einige wenige Tragiker
auftreten.« Disse Tragikere, hvis Stykker staae udenfor og ved
Siden af de »3 certirende Tetralogien«, som udgjøre Festens
dramatiske Indhold, beroe naturligviis paa en reen Tankeløshed.
Thi certiren og auftreten er aldeles dot Samme1). Men ligesaa

medens ved Sophokles’ Antigone den Bemærkning, at Stykket er det 32te,
er bevaret, men det Øvrige af Dldaskalien tabt.

*) Ikke bedre forholder det sig med, at der S 141 antages 4 Spilledage,
men S. 142 for Publikums og Dommernes Skyld, ikke findes rimeligt,
•dasz die mit einander certirende Tragiker oder Komiker nicht an
dem-selben Tage fertig geworden wåren«, hvorved der naturligviis kun bliver
to Dage, af hvilke den for Tragikerne bestemte -for Publikums og Dom-

* mernes Skyld« bragte 9 Tragoedier og 3 Satyrdramer. Det var dog
virkelig mere end der i 12 Timer med al Skynding kunde blot forelæses
At Philosophen Xenokrates (efter Plutarch de exilio 10) kun een Dag
om Aaret gik i Theatret for at høre nye Tragoedier, beviser, forudsat
ogsaa, at Udtrykket er nøiagtigt, naturligviis ikke, at der kun spilledes
een Dag. Jvfr. Hermann Gottesdienstl. Alterth. d. Griech. § 59, 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free