Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordnede Roller {tQ**ar<»vt<ttstv, f. Ex. Kreons Rolle-i
Sophokles’ Antigone, Demosth. n. naQamgcfi. g 247, andre antydede
g 337, om Krandsen 180) hos Hovedskuespillerne Theodoros og
Aristodemos, om hvem det hedder, at de ofte havde spillet
Antigone. Ved at føre dette Forhold fra Æschines* og
Demosthenes* Tid indtil en vis Grad tilbage til det femte Aarhundrede,
hvortil Ælians Notits giver en positiv Hjemmel, forstaae vi
lettere, hvorledes Aristophanes kunde antage hos en stor Deel
Tilskuere saa megen Erindring af Enkeltheder hos Æschylos og
Euripides, som Frøerne aabenbar forudsætte, uagtet man
ingenlunde i altfor naiv (philosophisk-schellingsk eller
philologiBk-wolfisk) Tro paa alle Athenæernes bøie aandelige Standpunkt
maa glemme, at overmaade meget af Aristophanes’ litterære
Polemiks og af hans Parodiers Enkeltheder blev kun lidet og
grovt forstaaet af en stor Mængde af Tilskuerne. Denne
Gjen-opførelse indskrænkede sig ikke engang til Attika. I et ovenfor
anført Sted af den platoniske Dialog Laches (183 A, B) siges,
at den, der hos Lakedæmonierne har vundet Beder og Anseelse
med Hensyn til krigerisk Kunst og Færdighed, »ogsaa vil konne
erhverve sig mange Penge af Andre, ligesom en Tragoediedigter,
der er ble ven æret i Athen« (oi> /rap* ixélvo&c av t*c ccpy&it
éig vavta xai naqa tmv aXXmv nléUft av tøraføtfO zeyparfa,
mantQ xai tgaymdiag no$qtfc nag qpXv ufåq&élg). »Derfor
drager den, der troer at være en god tragisk Digter, ikke
omkring og gjør sit Talent gjeldende udenfor Attika i de
andre Stæder, men iler strax herhid og viser sin Dygtighed for
Athenæerne«. Heri ligger aabenbart (selv om dette foret er
skrevet af Platon temmelig inde i det fjerde Aarhundrede) et
Vidnesbyrd om, at tragiske Digtere tidlig kunde indtil en vis
Grad drage Fordeel af deres Værker og af det i Athen vandne
Navn andensteds ved meer eller mindre foldstændig scenisk
Opførelse. Om Formerne herfor vide vi lidet med Bestemthed;
men vi ledes herved til at tænke først allerede paa Æschylos*
Ophold hos Hieron af Syrakus, hvor han efter en med
Eratostbenes* Vidnesbyrd (4? / nsgi xm/upduiv) bekræftet Efterretning
lod sine Perser opføre i en noget forandret Skikkelse (Scholierne
til Aristoph. Frøer 1028 og Slutningsbemærkning til Æschy!os*s
Biographie i Mediceerhaandskriftet) og hvor han maaskee endog
første Gang (— et i denne Tid aldeles enestaaende Exempel —)
lod give den Tragoedie Jhvatai^ som han efter Biographiens,
ved Stykkets Fabel og Brudstykker bekræftede Beretniug skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
