Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have skrevet til Ære for Byen Ætnas Anlæggelse af Hieron.
Dernæst miades vi om Euripides’ og Agathons Ophold hos
Archelaos af Makedonien, hvor Euripides skrev det opbevarede
Stykke Ba*%a$ og efter den gamle Biographie det tabte
Wrøl-loøc, begge, som del synes, bestemte til Opførelse i
Makedonien *). Om Sophokles hedder det i den græske Biographie, at
han af Patriotisme afslog Indbydelser af mange (?) Konger.
Efterat bave betragtet Betingelserne især for den tragiske
Production i det femte Aarhundrede, Kunstens Giandsperiode,
har jeg kun lidet at tilføie om det fjerde Aarhundrede,
Synkningens og Hensygningens Tid. At ned til den græske og
specielt den attiske Friheds Undergang (Chæroneaslaget) og nogen
Tid efter, saa længe det vilde gaae, i det Hele Dionysierne og
Lenæerne som sceniske Fester feiredes efter den gamle Ordning, er
klart af Yttringerne om uwvol tgaymdoi bos Æschines og
Demosthenes, af Beretningerne om tetralogisk Opførelse af tragiske Værker
(Theodektes), om Væddekampe og Seire for Tragikere og Komikere,
ir art* og Iqvaixal o. s. v. Men Spørgsmaalet er, hvorlænge,
for Tragoediens Vedkommende, den gamle ydre Form lod sig
ndfylde med tilsvarende Indboid. En Tid lang synes nu
Forfattere som Astydamas, Karkinos den Yngre, Theodektes,
Cbæ-remon (hvilke fire Aristoteles i Poetiken tager Hensyn til foruden
*) Om Bacchae flremgaaer dette utvivlsomt af Chorets ellers umotiverede
Lovpriisniog af Pierien V. 409—415 Qvfr. 565) °8 endnu mere
umotiverede Omtale af de makedoniske Floder Axios og Lydias og Landet
derved V. 668—575. Som bekendt opførtes Bacchai med andre efterladte
Stykker efter Digterens Død i Athen ved den yngre Euripides’ Forsorg
(Schol. til Aristoph. Frøer 67 og Biographien) ; dette udelukker neppe
nødvendig en fomdgaaet virkelig Opførelse i Makedonien. Beretningen
om Archelaos (der ikke omtales som opført efter Euripides* Død og
altsaa kan synes opført tidligere i Athen) vil Nauck (de Eurip. vita p.
XIX not 26 i Udg. af Euripides) ikke lade gjelde. Indvendingen, der
hentes fra den latinske Grammatiker Diomedes’ Beretning, at Euripides
afslog Kong Archelaos’ Begjering om at skrive en Tragoedie om ham
selv, betyder Intet, da E. derfor meget gjerne kunde til Kongens Ære
skrive en om hans mythiske Stammefader af samme Navn. Valget af
dette afsides liggende Sujet taler for Beretningen, især sammenholdt med
Yttrlngen af Agatharchides hos Photios (Blblioth. 444 Bekk.), at E. havde
tillagt Archelaos den Daad, der ellers berettedes om hans Fader Temenos,
en Yttring, der antyder Bestræbelsen efter at hæve den gamle Archelaos
til Ære for den levende Det kunde vel være, at et saa specielt paa
Kong Archelaos beregnet Stykke ikke af Sønnen bragtes paa den attiske
Scene saaledes som Bacchae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
