Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iranger alg. Naar af & concurrerende Digtere tre (Fleertallet)
udvalgtes og belønnedes og disses Navne forplantede« I de
al-mindelige Digterværkerne ledsagende didaakttliske Optegnelser,
hvorledes kunde da Nogen siden hilde paa i en Æresindakrift
at optegne, hvor ofte en Digter havde veret (jerde og femte,
d. e., virkelig var faldet igjennem, om det endog kunde
udfln-des? Resultatet af all dette er det ovenfor angivne, at den her
omhandlede Indskrift er saa tvivlsom og saa uforstaaelig, al
deraf ikke kan hentes noget Beviis imod hvad der efler alt
Andel staaer f8St om de Komoedier, der antoges og concnrrerede
ved hver Fest i det femte Aarhundrede, medens fem (ikke tre
antagne og lo forkastede, men fem antagne, hvoraf een
priia-belønnedes), tilhore det fjerde Aarhundrede.
Gjennem at den Mangelfuldhed og Usikkerhed, hvoraf vore
Efterretninger lide, fremgaaer dog*heeit igjennem, hvor sterk
den dramatiske Digtekunst i begge Hovedarter i sin Fremtræden
var bunden til og begreudset ved den offentlige Festiodretning,
en Tilknytning, der ved Vanens og Traditionens Magt kunde
bevare Productionens Frugtbarhed temmelig langt og sterkt ud
over del Punkt, hvor Aandens indre Drift til denne poetiske
Virksomhed var ophørt. Imidlertid maatte Productionen først i
Tragoedien, der ikke kunde komme ud af den givne Form og
del forbrugte Stof, ophore aldeles, og vi kunne, selv om vi give
Moachion og et enkelt andel Navn, for hvilket vi ingen
Tidsbestemmelse har, en Plads paa den altiske Scene og rykke
dem langt ned, neppe fjerne dem saa langt fra Theodektes og
de andre af Aristoteles omtalte Digtere, at vi naae syoderlig ud
over Chøroneaslaget, eller hvilket vist yderst faa nye
Tragoedier ere bragte paa den attiske Scene. Komoedien derimod,
der havde tandet en nye Opgave, hvis noget magre attiske Stof
for Charakteer- og Intriguelystspillet Hk en vis Berigelse ved
det med Alexander og* Diadocberoe fremkomne Eventyrerliv,
boldt sig henimod Midten af det Iredie Aarhundredé, i enkelte
sildige Skud endnu Itenger; faste kronologiske Data for
Digter-navnene og især for Tilknytningen til den attiske Scene fattes;
enkelte af de sidste Digtere ferdedes ved kongelige Hoffer, bos
Lysimaehos (Philippides), i Anliochien og i Alexandrien, hvor deres
Komoedier vel ogsaa opførtes, hvis de overhovedet alle opførtes.
Hvorledes nu i Athen i den sildigere Tid Festernes Vedtægt og
officielle Krav, der allerede kom i Strid med Stadens tiltagende
Fattigdom, udjevnedes med Kunstens aflagende og ophørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
