Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frembringelseskrafl og hvilke ydre Foranstaltninger1 der have
ledsaget Kunstens totale Forstummen, derom føler Forfatteren
af disse Sider ingen Opfordring til at indlade sig i videre
Gjet-ninger end den, der allerede ovenfor er antydet om Tragoediens
efterhaanden i nogen Tid indtraadte Erstatning ved Komoediens
større Udstrækning paa Scenen. Endnu skal det kun bemærkes,
at den allerede i det femte Aarhundrede fremkommende Opførelse
af attiske dramatiske Arbeider udenfor Athen (s. ovefifor om
Æschylos hos Hieron og Euripides hos Archelaos) udentvivl er
tiltaget igjennem det fjerde Aarhundrede; Tyrannen Alexander
af Pheræ (370 og følgende Aar) saae Euripides’Troades opføre i
Pheræ *). Hyppig og bestemte Vidnesbyrd fremtræde fra Philips
og Alexanders Tid af, idet der i Alexanders og de første
Ptole-mæers Tid dertil knytter sig malte Forsøg paa en dramatisk
Production udenfor Athen,* deels ved de,, som nys sagt, ved
Kongehofferne adspredte sidste Digtere af den nye Komoedie,
deels i Tragoedien (»den tragiske Syvstjerne« i Alexandrien, hvis
enkelte Stjerner ere af forsvindende Størrelse). Meft nærmere
Omtale af denne de antike Tragoedier* Udbredelse ved Opfø*
reise og Recitation, hvorved den attiske Poesies klassiske Vær*
ker i større Udstrækning blev almindelig hellensk Eiendom, end
de havde været det i deres Fremkomsts Tid, og som lader sig
forfølge langt ned i Tiden og hen til barbariske Hoffer aom
Tigranes’ og Partherne Artabazes’ og Orodes’ (s. Welcker S. 1272),
hører ikke herhid, llgesaalidt som Spørgsmaalet om den
Skikkelse, hvori de store Tragikeres Værker her fremtraadte. Med
Tragoediens Pathos og sententiøse Rhetorik lod ogsaa den nye
Komoedie sig forplante paa fremmede Scener, skjøndt deraf er
lidet positivt Spor efter det tredie Aarhundrede tiden i den
romerske Efterligning. Een Form af det attiske Drama var saa
eiendommeligt og paa alle Punkter saa sainmønvoxet med
Hjemmet og Oprindelsens Tid og Alt, hvad der her havde rørt sig i
*) Plutarchs Pelop. 29. Baade her og andensteds bruges Imidlertid Udtryk,
der kunne tyde paa ufuldstændig Opførelse, declamatorisk Foredrag af
enkelte Partfer; det hedder: tqayipdbv di nors &nS/LuroQ Evanido*
Tyyddas vnoxQtropAtyor røfrø dm<aw ix rov 9 tatqov xal uifå^tag nqH
aCrov ixéltvt bafåtiv xai fAqdty aywrifro&at d*a tovto /figor. Dette
lyder, som om en enkelt Skuespiller gav en Underholdning. Jvfr. fra
en langt senere Tid Plutarchs Beretning 1 Crassus Cap. 33 om
Tragoedien Jasons Fremtræden ved Partherkongen Orodes’ Gjestebud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
