Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schade altdeutsche metrik, i Weiraariscbes jarbuch f. dtsch. spr. UL a. kuost
I. 1854. — Zarncke , metrisches, i hans udg. av Nibelungenlied 1856. —
Schleicher mittelhochdeutsclie verski/hst, 1 baos deutsche sprache 1860. —
Schneider systematische und geschichtliché darstellung der deutschen
vers-kunst 1861. — Holtxmann untersuchungen uber das Nibelungenlied 1854
s. 62- 81. — Simrock Nibelungenstrophe 1858. smign. Pfeiffers Germ. IV
124 f. — C. F. Meyer geschichte des deuts’chen reims, i hans historische
studien I. 1851. — Pfeiffer beitråge zur gesch. des mitteldeuUcheii (Jerasehins
Deutschordenschronik) 1854 s. XXXVII f. smign. Pfeiffers Gerip. I 192 f.
VII 74 f. — Wackernagel gesch. der deutschen literatur 1851 f. § 25. 30.
32. 40. 48. — Og flerf jeg Ikke har set, blandt dem: Feussner die åltesten
alllterirenden dichtungsreste In hoehdeutscher sprache. Hanau 1845 qv.
(gymnasialprogram).
For at kunne være mer kortfattet forudsætter jeg, at læseren kender Ul
oldnordisk verslære efter Rask eller Muneh.
Hidhørende nordisk og tysk poesi:
Nordisk, ’/a av ældre Edda, og andet (som 1 Hervars saga), er i det
egenlige episke verselag: StarkaØar-Iag, eller fornyr&alag (så kalder Snorre
det, når 1 bistav mangler), resten av ældre Edda, og andet, 1 den anden
versart uden rim, Ijridabåttr (især i dialog), rimelig en omdannelse av
starkadar-lag *). Runeindskrifter i starkadarlag findes, Især svenske. De senere
islandske verselag med rim og rimstave kendtes hernede; runeindskrift i
drott-kvædi haves fra Øland3) — Kæmpeviserne bar rim (rimstave spredt) og
2 slags verselag, som Petersen vil udlede fra starkadarlag og Ijddahåttr*).
Formen ses ren i dem der er ført til Island 4). — Det ældste skrevne
udenfor Island er svensk oversættelse av franske ridderdigte («Eufemia-viser«
begyndelsen av 14de årh.9) i vers på 4 fødder og rimpar.
Tysk:
Engelsk. Mange angelsakslske digte, en 60,000 vers; rimstave, i et
par tillige rim’); i flere er indstrøt stykker I længere vers, som Rask tror
svarer til Ijodahéttr7). — I engelsk 1100—1500 bruges tit rimstave, ene,
eller sammen med rim; vers findes, der mangler begge.
Frisisk. Ingen digte lævnet •).
’) Petersen 1 ann. f. n. o. 1840 41 s. 61; forelæsn. s. 99.
*) Liijegren runlæra s. 81—84. Muneh fornn. ok fornsv. språkb. s. 119.136.
a) Ann. f. n. o. 1840-41 s. 61-64; 1842-43 s. 228. 233. 235.
4) Islenzk fornkvæfti udg. av Grundtvig og Sigurdsson.
5) Flores og Blauseflor, Ivan, Fredrik av Normandi, i svenska
fornskrift-selskapets samlingar bd. I. II. III. — Omsat fra svensk på dansk i
15de årh. (prøver i Brandts læsebog). Også danske rimkrennike er først
fra 15de. Et par smårim regnes til 14de (Brandt s. 60. 64).
*) Prosa med rim indstrøt findes i a. s. årbøger 1087 (Tborpes udg. s. 355).
7) Anglo-Saxon grammar 1880 s. 158—64.
8) Stave i prosa (ikke i lovformler ene) findes, måske tilfældig. Richthofens
udg. av lovene s. 2: Golnaburh hit bl alda tidonAgrip anda aida noma;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
