Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nederlandsk. Ingen lævning st stavrim sdigte. — Literatur begynder
i 13de årh. med 4fods rimvers.
Plattysk (saksisk). Evangeliebog fra 9de årh. (»Héljand«) *), henved
12v000 vers, så regelløse, at det meste bliver prosa med rimstave; længere
versart isom I oldengelsk) derfor vanskeligere at skelne. 2 små trylleformler
med stave *}. — Skrevne digte, mest samme slags som i nederlandsk, mødes
derefter først i 14de (13de?; årh.*).
Hdjtysk. Stavrim (længere versart ikke funden): »Hildebrand« 131 vers;
dialect overgangsled til plattysk (nordligste Hessen?). »Muspilli« 205 vers,
om verdens undergang, omdigtning av hedensk sang lig VåluspÅ.
»Wesso-brunner bon« (slutningen prosa med stave). 2 hedenske tryllekvad
fraMerse-bbrg. I fundet 1 Wien, med christne navne indsat for hedenske. 1 alt kun
en 400 vers, som dog er nok til at domme om hdjtysk stavvers i 8de—9de
årh.: 400 angelsaksiske vers, 50 stropher starkadarlag, vilde give tålelig
oplysning om det episke vers i England og Norden. — Rimvers i 9de‘årh., på
4 fødder, og rimende parvis: Otfrids evangeliebog, henved 15,000 vers. Stykke
om Jesus og Samaritanerinden. Sang om St Peder. Sang om Ludvig 3djes
.sejr ved Saucourt 881. o. fl.4). — 1 12te—14de årh. (»mittelhochdeutsch«)
bruges samme 4fods rimpar i epos, mest oversat fra fransk, dog også
tyem-metysk sagndigtning, som »die Klage«. Nivlunge-kvadet er i et verselag
stammende fra stavverset, og kaldt Kurenbergs strophe (Kurnberges wise)9).
Efterhånden opstår mange slags verselag, Især hos lyrikerne (»mlnnesinger«).
Regelrette iamber og trochæer kommer I brug.
Jeg kalder i vers
•arsis« (tung stavelse): nedslag
•thesis« (let stavelse): opslag
efler håndens tactslag til vers, og efter den oprindelige rette betydning av
thesls: tung stavelse, og arsls: let stavelse (eller stavelser), som vendes om
av nyere metrikere’). Opslag forved 1ste nedslag (f. ex. 1ste stavelse I
tha firade us Frison thiu fire menote, and us swerade tha thi swera
pannlng; setton tha selua sundroge menota (de 5 sidste ord regelret
versepar), s. 133*: thesse fluwer hera bihulpon ua Frison frihalses and
fridomes with thene kinig Kerl. hwande alle Frisa er north herdon anda
grhnma herna. — Prosa med rim: Richth. s. 351—56; småprøver I
Rasks sproglære.
*) Udg. av Schmeller 1830 (Kone 1855).
*) Trykt f. ex. i Grimms deutsche mythologie Stte auszg. 1854 s. 1184.
*) »Koninc Ermenrlkes ddt« udg. av Gddeka 1851 er i samme versart som
Nibelungenlied.
•) De fleste mindre digte (og prøver av Otfrid) står 1 Wackernagels
alt-deutscbes lesebuch, der også giver rigelige prøver Ul den følgende Ud.
Tryllekvadene fra Merseborg står også i ann. f. n. o. 1844—45 s. 264.
276; Muspil i nordisk tidskr. f. o. 111 168 f. — Fra Ilte—12te årh.
haves uregélbundne rimerier, næsten prosa med rim.
*) Wackernagel lit. gesch. { 48 note II.— Samme strophe i Winthers
træsnit, 2 stykker I Helge, m. m.
•) Petersen i ann. f. n. o. 1842—43 s. 230. Madvig laUnsk sproglære
3dje udg. | 498 note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
