Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordiske og tyske sprog har, så_ langt vi kender dem,
bygget vers på tone (accent), ikke på stavelsemål (qvantitet).
En stavelse er nedslag eller opslag, aldrig ifølge sit mål, kun
ifølge sin vægt.
Dens vægt kan, til en grad, avhænge av dens mål: lang
selvlyd er ikke helt tonløs; e i frihed har svag bitone, og kan
kun blive tonløst, når det forkortes, som ske kan.
I oldtysk kunde en bistavelses (avlednings- eller bOjnings*
stavelses) vægt avhænge av foregående stavelses mål: i
fler-stavelsesord kunde på lang stavelse kun følge bitone, ikke tonløs
stavelse* låutendesy nu med 2 tonløse stavelser, sidste (-es) lidt
tuiigeré end 1ste (-end-), lød fbrdum lutendaz (tone som i
jcem-t€Brkttij), med (stærk) bitone på -end-, fordi lut- var lang
stavelse, og med (svagere) bitond’på -aø, fordi -end- var langt,
næmlig ved medlydslængde (»position«). 2den stavelse, -end-, •
nu opslag i vers, blev fordum altid nedslag. Når de tyske
sproggranskere i henbold hertil lærer, at oldtysk vers byggedes,
ikke på tonen ene, men på tidsmål tiiiige, så er det
begrebsforvirring. Stavelsen -end- blev nedslag, ikke fordi lut- var
langt, men fordi den selv havde bitone. At den havde bitone,
fordi h*t- var langt, var sproglov, ikke verslov.
Men på en anden måde gjorde, og g6r, tidømål sig
gildende: en tact eller , tactdel (fod eller foddel) kan mangle,
dens tidsdel være hvile (pause). Det sker i visse versarter, som
jeg jagw ind i vilden skov min gode ganger gr&
den hest som mig har b&ret–– skal ingen sidde på
Disse vers har 2 led (halvvers), hvert egenlig på 4 tacter
(fødder), dltså 8 tacter på linie. 8de falder ud, og hvile træder
istfeden. Av.4de falder gærne nedslaget ud, så opslaget (skal
i 2den linie) bliver forslag til 2det led. I 1ste linie er alligevel
<de nedslag fyldt med ordet skov, så de 2 led ikke skilles ved
hvile, men kun ved ordftijnings-indsnit i lydrækken ’)•
I vers der siges, ikke synges, skulde hvile for nedslag kun
falde i slutning av versled, altså i indsnit (cæsur) og versende.
Det gælder ikke i sang, ledsaget av spil, da musikken
vedligeholder tacten. Ved skiftende tungere og lettere nedslag kan
*) Dette prøves let, ved at sl& tact til versene, eller sige dem gående.
Herved falder let ?den stavelse i båret p& 4de fingernedslag, eller
fodtrin, istedenfor mellem 3dje og 4de, d. e. bliver let, mod prosaudtale,
uedslag, hvor ellers vUde indtræde hvile. Det samme kan ske i sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>