Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iambiske vers) kaldes også forslag, optact, målfylliog. Opslag eller sidste
nedslag kan også kaldes efterslag.
Udenfor vers mærker
t
hovedtone
t \
f. ex snehvide
%
bitone
men l vers ,
hovedtone I nedslag
\
bitone i nedslag !)
Følgelig kan samme stavelse have et av de to tegn udenfor vers, mingk
det i vers, da både hoved- og bi-tone kan stå 1 opslag, og regelret gdr éd
forved stærkere tonstavelse.
Over selvlyd eller medlyd *) mærker
~ længde
f. ex. snéhvide.
korthed
Oldnordisk og oldtysk poesi havde tildels indhold, æmner,
fælles. Gudesagnene var fællesgods fra ældre enhedstid, og
forskel, det vi kan skonne, ikke meget stor. Av lævnede
heltesagn er enkelte vel oprindelig fælles, mange indført fra land lil
land, især ved vandrende sangere, og videre overleveret med
storre eller mindre forskel.
Oldsangenes form, verselaget, er oprindelig fælles: 2 korte
vers (halvvers efter tysk opfatning) forbunden til enhed ved
stavrim (alliteration). I den lange tid, fra Skandinaverne
udskiltes fra den fælles moderstamme, til skrevne digte begynder, var
forskel opkommen. Nordisk poesi var i stropher: 4 slige
tve-vers, sammenholdt ved ordfojningen, er den episke, strophe.
Tyske stavrimsdigte aldeles utvivlsomt i regelrette stropher er
ikke lævnet; men ikke al slags poesi blev nedskreven. Verset
har 4 nedslag, altså 4 fødder, men kan synke til S og 2; man
plejer at sige, at 2 er regel i nordisk.
Gr 2 eller 4 nedslag ældst? Hvorledes fastsættes forskelleo
mellem nordisk og tysk, d. e. hvad stavelser er nedslag? De
spOrsra&l vedrører sproghistorien.
*) Eller toneløs stavelse i nedslag (mellem 2 lettere end den selv).
’) Tidskrift for philologi II 56 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
