Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iforvejen er usikre (1,7.8), når optact eller opslag1) kan regnes
forskellig. Tydelig’ avvigelse fra den gamle lov viser da måsk»
forvansket text.
De svenske »Eufemia-viser*, efter 1300, ligeledes rimpar
(ikke stropher) har mandlige vers på 4 fødder, kvindelige på 4
og 3 iflæng, uden hensyn til, om sidste ord hører til 11 1 a
eller 11 2 a. Her ses da loven opløst, men kendelig i
eftervirkning *).
Islandsk poesi er lige så avgorende, eller forsåvidt mer,
som vedkommende digte skulde fremsiges, ikke synges. Form
11 2 a udelukkes av versende, hvor U 1 a gælder, i drottkvæM
og hrynhenda, og i gamle »rimer«. 1 Olafsrima, Skéldhelgarimur,
i Lilja (800 vers), i Harmsol, Liknarbraut, Leiftarvisan
(tilsammen 1296 v.), i Håttatals 67 stropher (536 v.) dréttkvædi og
hrynhenda, findes næppe 1 undtagelse*1). Der var skalde som
holdt loven mindre strængt4), måske fordi vers tit nærmede sig
til eller blev til stavelsetælling istedenfor fodmål, hvormed ude~
lukkeisen blev unødvendig. Den var fodmålets, ikke rimets,
krav, da den gælder i Kråkumal, hvor versene måles som i
dréttkvædi, men kun strophens sidste versepar har rim. — Oftw
vendt er no. 17 i Håttalykill Rognvaldar jarls 16 vers med
udgang II 2 a. ,
’) 2stavelses opslag 2 og 4 (der tit falder sammen) brages meget.
31 Jeg behøver ikke at sige, at 4fods mandlige og 3fods kvindelig« vers
(der jo kan synges sammen), som i nyere stropher, og vilkårlig
indblanding av 3fods kvindelige mellem 4fods kvindelige og mandlige, er
to furskellige ting. — i folkeviser mærkes denne eftervirkning til deo
dag idag.
*) 1 Hnttatal no. 38 kræver versemålet rommum, som A. M. udg. (smign.
Egils-sons onibog 641) fejlagtig retter til romum av hensyn til «metrum«
hvormed menes rimet aomum promum, uagtet denne rimfrihed ellers
findes, og i samme strophe 3 gange til: freha breka: snekkjum, vakat
• taka: rekkar, Baka skaka: blokkum (altså form 11 1 a hv«rgang versende
mod rim). Lilja str. 3. 88. 99 kræves det ældre v’orrum ^smlgn. gotisk
tcairilo), ikke vorum. — Slående træder loven for oje, når de første
67 stropher i Håttatal sammenholdes med de følgende (i andre versarter),
hvor udgang 11 2 a vrimler.
f. Gylfaginning 1 h’ofud; Arnor jarleskald (Muneh og Unger læsebog s. \W)bagi\
Kråkumal 20 duga , altså i drottkvædi 3 nedslag. Somtid kunde måske 4
nedslag læses alligevel: fura Egils saga cp. 67, «nidt 83. Den hyppige
udgang utan utar er ikke undtagelse, da den oprindelige udtale var &an
6tar. — Grunden til, at i drdttkvædi 4de nedslag ikke må være
hoved-tone, men skal være bitone uden opslag forved eller efter, og til at
forslag sjælden bruges, er, at der ellers (ved mangel av enderim) ingenting
var til at mærke grænse mellem versene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
