Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
målahåttr: 4 eller 3 nedslag stadig fyldt. (lAtlamål: tiest 4;
fremherskende udgang II 1 a; hist og her en linie over målet,
eller overfyldt opslag)*).
dréttkvædi: 4 nedslag fyldt; udgang II 1 a; linierim. (I Håttatal
no. 51: udgang hovedtone; om 4 eller 3 nedslag uklart, fordi
stavelser, ikke nedslag, er talt i prøven)2).
rimur: enderim; 4 nedslag fyldt; 4de: hovedtone, i alle
vers, eller i parrenes 1ste; i sidste tilfælde rimer versene
skiftevis ®).
kæmpevise: 1) par, ikke led, rimet; 2det led fortrinsvis
avkortet (svarer til KGrenbergs verselag). 2) 4fods rimpar;
leddene lige (men gærne skilt ved omkvæd) 4).
Kan altsammen synges til samme melodi, eller melodier.
Mærk: av 2 selvlyd sammen (hver i sit ord) kan i udfalde 5).
Oldnordiske versfi).
Det er nærmest tonelovenes overførelse på fornyrftalag jeg
vil fremstille. Andre vers læses selvfølgelig efter samme rettesnor.
*) Atlamål forholder sig næsten som i engelsk Layamons stavvers. —
De 2 ærender.av Bjarkemål er for lidt til at se om de ikke er i
almindeligt fornyrdalag; vina hdfuti er 2 nedslag. (Resten i flds. I 111, med
4 nedslag ufravigelig fyldt, er av et andet kvad).
*) Ordpakning i denne kunstige rimart medfører idelig hovedtone i opslag,
og det forved bitone i nedslag (glo# djuprodtd odla), eller tungere bitone
i opslag forved lettere 1 nedslag (flemstbkkvandi nohkvat), altså vers, der
kan læses med fler eller færre fødder. En stor mængde vers i
dréttkvædi får efter naturlig udtale 5 nedslag. 1 Håttatal no. 8 kaldes en
strophe med lutter vers egenlig på 5 fødder dréttkvædi (under
forudsætning av unaturlige opslag). Det er hvad ellers heder brynhenda eller
liljuiag, et nyt verselag, ikke mer det gamle 4tacters; forøgelsen med
1 fod fraregnet, bygges det som dréttkvædi. — Fornyrdalag med linierim
uden nødvendig udfyldning av alle 4 nedslag heder toglag. — I
linierimsvers opløses taeten let, så de kan udarte til stavelsetælling.
*) Skåldbelgarimur II
fyrrum åtta ek fræda brunn I f>ann heftr næsta uidr i grunn
fékk ek af skemtan Ijosa | nåd med angri at frjésa.
4) Petersen udleder urigtig 1ste art av Ijédahåttr. Han lader urigtig i
begge arter 1 vers opstå av 2 gamle. Vers som par kom ut hin dnnur
er Ifcke 2 gamle, men aldeles lfg 1 gammelt som drag pu mér af
hendi. — Ærendemålet udfyldes ved omkvæd.
*) Ligesom tildels endnu i islandsk og hdjtysk, og stadig i hollandsk.
Øhlenschlæger siger: ad svinder Heimdal aelv som farv1 i natten. —
Petersen forelæsn. s. 92 siger vel for meget, som om bistavelsers og
småords selvlyd i sligt sammenstød nødvendig altid faldt ud.
4) Når tonen læses ret, gor det ikke til versemålet, om man ellers følger
nyislandsk udtale; dog voldes forstyrrelse, når endelsen -r (fagr)
læses som stavelse. Fordum var d,( 6 6 j æ æ og tildels é lange,
andrfe selvlyd korte; nu er hver selvlyd kort forved 2 eller fler med lyd,
Tidskr. for Philol. og Pmdåg. IV. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
