- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
292

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og tyske sprog skiltes, var de fleste bistavelser efter kort stavelse
(dog aldrig 2 sammen) veget til tonløs. De andre bistavelser
fulgte efter, i Nordtyskland, England, og Skandinavien inden
1300, i Sydtyskland inden 1400, på Island vel endnu senere.
Endnu har dog i alle sprogene et ringe tal avledningsstavelser
svag bitone.

Verselagets historie:

Fornyr&alag er Nordboers og Tyskes oprindelige verselag:
vers på 4 tacter, fyldt med ord de 4, 3, eller 2; ved melodi
og ordfdjning holdt sammen til ttedelte ærender på 4 versepar,
om. end ærendeløse kvad, versepar ved versepar, kan være
meget gamle, og måske ikke på tysk side ene.

Herfra udgik i fjærn oldtid

i nordisk: (jo&ahåttr æed 4de og 8de led ufyldt; i tysk:
de »længere« vers med de 3 stave på 2 par istedenfor på 1,
og somtid et led ufyldt;

og senere, efter rims fremkomst

både i nordisk og tysk: 1) versepar rimet sammen, fodtal
noget mindre frit end for: det ene kæmpevisevers, Kurenbergs
strophe, og tilsvarende engelske rim; 2) led rimet sammen,
alle fødder fyldt: 4fods rimpar; — i nordisk: diréttkvæ&i, med
linierim, og alle fødder fyldt.

Versebygning

var i oldtiden ligesom nu. Bitone var regelret nedslag,

undtagen forved tungere stavelse, altså 1) i versende 2) skilt

ved tonløs fra følgende tungere tone, det sidste dog alt i de
ældste lævninger ikke ufravigelig lov, men tilsidesat ved 2stavelses
opslag i. At bitone efter lov II nu er svunden, er forandring
i Umelove, ikke i verselove.

Ved denne verselov, og tonelov II, svinder forskel mellem
nordisk og tysk fornyr5alag.

At det oprindelige fodtal ikke kunde have været 2, følger
«v, at eller tonelovene, de fleste vers i grundsproget, ja

Miduu i do enkelte oldsprog, vilde været på 1 ord, og mængde

ttv or<l emldu udelukket fra vers. Det 4tacters vers fremgik av
#|»rog lonnen. ♦

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free