Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyske kåmpfen; det er afledt af champ (middelald. Latin campio af
campus).
Forøvrigt maa det bemærkes, at Bogen er temmelig fuld af
Trykfejl, og man gør derfor vel i strax at efterse -den lange
Errata-Liste, der er tilføjet ved Slutningen,
Angaaende den Maade, hvorpaa Texterne af de gamle Skrifter
her og i andre lignende Bøger er aftrykle med vaklende Orthographi,
da havde det vel i én saadan Bog som denne været rigtigt at give
en kort Oversigt over de almindeligst forekommende vexlende
Betegnelser af en og samme Lyd.
Endelig er det en (om end praktisk gavnlig) Anachronisme,
som Magnin har tilfælles med de fleste andre Udgivere af gamle
Texter, at forsyne disse med Akcenter og Læsetegn. Slige Tegn
har nemlig aldeles ikke været benyttede før Midten af det 16de
Aarhundrede. J. Dubois1) (Sylvius) foreslog først Anvendelsen af Aocemt
aigu, Accent grave*), Tréma og Apostrophen, foruden andre Tegn, som
ikke gik over i den almindelige Brug. For at betegne c’s Udtåle som s
opfandt han saaledes Tegnet c; Cédillen indførtes i samme
Aarhundrede (laant fra det Spanske) afMeygret (s. Dochez, dictionnaire
historique de Ia langue frangcdse p. 201). Circonflexen figurerer vel
allerede imellem Dubois’ nye Tegn, men anvendt i andet Øjemed
(som Modsætning til Tréma); sin nuværende Betydning som
etymologisk Mærke fik den først meget sent, da man jo længe vedblev
at skrive det stumme s og den dobbelte Selvlyd (teste, mesme; aage,
rode). De ældste Sætningstegn Point, Vir gule og Deux-pdnts
anvendtes iflæng og uden nogensomhelst Regler endnu i det XVlde
Aarh.; i XVII Aarh. opfandt man Pdnt^rirguU, men gjorde endnu
kun sparsomt Brug deraf.
/ Pio.
Muringer.
Archilochia.
Af A Th. Ly tander.
(Till&gg till min uppsats 1 Tidskriftens tredje &rg&ng.)
Fg. 26 (167 B.).
Heaych.-. "Bfuov jqijoy’ åvo rifuav’ WrøUojfoc. Cfr. Priscian. de
figuris numeror. 17 (Gram. Lat id. Keil. Vol. HI p. 411, 11), som anfdr
*) s. hans Isagoge in linguam ’Gallicam. 1531. 4.
’) Dog Ikke til samme Brug som nu, men ’for at betegne s mnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
