Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad nu den tredie Del af Bogen, Læsestykkerne, anga&r, da
kan jeg ikke nægte, at Udvalget er foretaget med Skøn og meget
heldigt. For det 14de og 15de Aarh. har han flere længere Stykker
af Proissart, Monstrelet, Juvénal des Urains, Extraits (Tun journal dun
bourgeois de Paris, Extrait de la Chronique scandaleuse (fra Ludvig
d. XIs Tid) og Philippe de Comines; fra det 16de Aarh. Stykker
af Calvin, Rabelais, Th. de Bhse, Coligny, Amyot, E. de la Bo&ie,
Montaigne, d’Aubigné, Satire Ménippée, Blaise de Montluc, Palissy,
B. Desperiers, 0. de Serres, E. Pasquier, Brantome og Ckarron
Forfatteren har begaaet det Misgreb at ledeage Texten hele Vejen
igennem med Ordforklaringer eller rettere sagt blot Oversættelser
underneden, istedetfor at give en fuldstændig Fortegnelse bag i
Bogen over de ‘sjeldnere Ord og Former. Det lille „Glossaire4* paa
4 Sider, der er meddelt til Slutningen, kunde i den Skikkelse, det
har faaet, ligesaagodt være aldeles udeladt. Med Hensyn til de faa
grammatiske og etymologiske Oplysninger og Forklaringer, der
meddeles hist og her, da er de vel i Hovedsagen rigtige, men mærkelig
er det, at ligesom Forfatteren for Qrammatikens Vedkommende synes
kun at have brugt Orell og ikke at kende Diez og Burguy (uagtet
han selv lever i Tydskland), saaledes er disse sidste Forskeres
lexi-k al ske Arbejder (Diez, Etym. Worterbuch og Burguy’s Glossaire de
la langue cFø*/1) heller ikke benyttede, men derimod kun Roqueforts
Glossaire de la langue romane. Følgen heraf er, at ikke faa Fejl
har indsneget sig i de etymologiske Bemærkninger. Saaledes ril jeg
b|ot anføre:
Pag. 26 siges i Anm. 9: „Le verbe savoir conserva assez
lang-temps le c étymologique (seire) par une inconséquence pariiculiére h la
langue qui tantot contracte et tantåt allonge le radical latin. Ce méme
c se retrouoe dans le substanti/ science (l)u — Dette er den gamle
Fejl, at derivere savoir (fordi det efter en falsk Analogi skreves
sgavoir) af SCire istedetfor af sapere. Science kommer naturligvis af
seire (ligesom scient = sciens, niche = nescius), men Substantivet til
savoir hedder sapience. — Anm. 11 afledes étude af stud&mtl
istedetfor af studia.
Pag. 28 deriverer Forf. ribaud af ripa eller (1) robur; s. om
dette Ord Burguy’s Glossaire s. v.
Pag. 33. Anm. 17 forklares mes i Sammensætninger ved mal;
det havde været heldigt her at gøre opmærksom paa, at denne
Partikel er det latinske minus, da saamange Philologer ligetil den
nyeste Tid har deriveret den af det tyske miss (s. Burguy, Gr. Il
Pag. 72. Anm. 3 meddeles vidtløftige Oplysninger efter
Roquefort om Ordet escuyer. Det er ligefrem afledt af det gamle
escut (scutum); escuyer er scutarius og ikke scutifer, men endnu
vanskeligere lader det sig „tillige (!) sætte i Forbindelse med escarius
(af esca)u.
Pag. 169. Anm. 2 siger Forf. at champion kommer af det
*) citeres dog 1 Gang, paa Bogens allersidste Side (s. v. si)
p. 151),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
