Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lemnande sig åt stundens njutning eller smårta; derfor ock, såsom
Archilochus, utan grånsor i hat som i kårlek och i fejd med fordna vånner och
ålskarinnor. Han år, såsom denne, dåraktig och fdrmåten, men dock I
bottnen adel och god, i alla sitt sinnes vexlingar orubbligt trogen sin kånsla
for det råtta och sin sångmo. Jfr. ofr. Tåra tillågg till fgg. 110, 113 och 125.
la omtvistet Lssonaade i Platons Apolog. Socr. p. 27 E.
Af F. W. Wiehe.
Stedet lyder i sin Helhed saaledes: ti dnal oi dal/tone tour naidis
titn vo&ot nvis jj fx vv/*uhjv q ix nvtov aXXwv, iv dy xai kiyoviat^ rU
ay dvfyaiittøv 9t<2v piv naldae qyoUo tlvat% S to vi di fiq; opoiias ydq
dy d to nov tltj, æontQ dy ti rtf tniatv piv n aldas rjyolro j} xai ovtav,
rovf qfdåJyovs, tnnovs di xai ovove f**j qyoiro tly ak. Det er de her
udhævede Ord, som hos de fleste Udgivere have vakt Anstød, og Emenda*
tionsforsøgene gaa i to forskellige Retninger, idet nogle ville beholde tove
fifAtåvovs, andre udslette det. De første stødes da ved Ordet rj, og da det
mangler i et Haandskrift, foreslaa de dette udslettet; saaledes Bekker,
Stall-baum, Schleiermacher o. a. Herimod maa for det første bemærkes, at det
neppe lader sig forklare, hvorledes nogen Afskriver skulde falde paa at
indskyde ijf dernæst, at Ordstillingen da snarere maatte have været tnnwv pir
xai ovtar natdas, medens den nuværende Ordstilling tyder paa, at Forfatteren
selv betragter Æslerne som et Tillæg, der strængt taget kunde undværes.
Det hele Anstød ved Udtrykket hidrører fra, at man rent naturhistorisk
spørger: »hvad ere Mulæsler?« hvorpaa man da ganske rigtigt svarer: »et
Afkom af Heste og Æsler, men ikke af Heste eller Æsler«. Men saaledes
skal Spørgsmaalet ikke stilles; derimod: hvorledes kan Sokrates i denne
Sammenhæng udtrykke sig om Mulæsler? Han kan sige: i samme
Forhold som Dæmoner staa til Guder (deres Fædre), i samme Forhold staa
Mulæsler til Heste (som Fædre); dette var egentlig tilstrækkeligt, og dette siger
ogsaa Sokrates først, men tilføjer derpaa for Fuldstændighedens Skyld £ xai
oj’oij’, fordi Mulæsler ogsaa kunne have disse til Fædre. 1 denne Tankegang
Qnder jeg Intet unaturligt; man kan i det højeste sige, at det er en
unødvendig Nøjagtighed af Sokrates i sit Exempel kun at fastholde
Paternitets-Forholdet; men dette er da ingen tilstrækkelig Grund til at rette Texten.
1 den nyeste Tid have imidlertid Kritikerne vendt Mistanken bort fra i}
forat kaste den paa rovs fifuovovs som et uplatonisk Glossem, og siden
K. F. Hermanns Textrecension synes man at ville slaa sig til Ro ved denne
Antagelse: Hermann indklamrer disse Ord, Cron (i en Udgave af Apol. og
Krit. Leipz. 1861) lader xai (efter $) gaa med i Kjøbet, og i Ludwigs Udgave
(Wien 186?) ere Mulæslerne sporløst forsvundne. Hermann støtter sit
Emen-dations-Forslag paa en lille Artikel af Prof. Båumlein i Jahns Archiv får
Philologie und Pådagogik, 6 B. p. 545, der lyder saaledes:
■Die Unvereinbarkeit von tj xai mit dem ubrigen Texte in seiner
ge-wohnlichen Gestalt hat Bekker und Stallbaum bewogen $ als unåchten Zu*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
