Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
satz einzuschliessen. Genauerc Betrachtung der Stelle dflrfte indessen
viet-mehr zu der Ueberzeugung ftihren, dass tovs fjutovovs unplatonisch sefi.
Platos Argumentation ist nam I ich folgende. Wer an Dåmonen clanbt, glaubt
an solche entweder als an Gotter, oder als an Gottersohne. In dem ersten
Falle ist der Glaube an Gotter und der Glaube an Dåmonen identisch. Im
zweiten involvirt der Glaube an Dåmonen auch den Glauben an Gotter. Bei
dieser Tendenz der Argumentation ist der Beisatz roSot nyis $ ix yvftqtSy
Ij ix riycSy åXltav nur eine unwesentlicbe, beilåuflg gegebene
Nebenbestim-mung, wie sich diess auch durch Stellung und Ausdruck yerråth. — Zu noch
grosserer Verdeutlichung wird aber- dann beispielsweise angefuhrt, wie die
Leugnung von Gottern, wåhrend man die Existenz von Gottersdhnen annehrae,
ebenso ungereimt sei, wie wenn man die Existenz von Pferds- und
Esels-fullen annehmen wollte, Pferde und Esel selber nicht. — Hier scheint nun
Jemand auf den ungluckseligen Gedanken gekommen zu sein, die Pferde und
Esel als Parallele der Gotter und Nymphen aufzufassen, und indem er jene
beilåufige Bemerkung yo9o* nyis % ix yvpryuSv x.j.å. als wesentliches GHed
der Rede betrachtete, dem Dåmonengeschlechte eine Parallele in dem
Ge-schlcchte der Maulescl zu geben. — Einen ‘Nveiteren Beleg fflr die Annahme.
dass ijfAioyovs unåcht sei, giebt die Bedentung, die in diesem Zusammenhange
dem rjyfi<r9at beigelegt werden musste, wåhrend es vorher und nachher in
dem Sinne von: an etwas glauben, die Existenz von etwas annehmen,
ge-braucht wird. •
Saavidt Båumlein. Hans Slutningsbemærkning om Betydningen af
jjytlodat har aabenbart intet at betyde, da man jo ingenlonde behøver at
tillægge Ordet en anden Betydning end den, det har lige fer og efter: tro
paa Afkom af Heste, nemlig Mulæsler. Den øvrige Del af hans Artikel seer
jo ved første Øjekast ret antagelig ud, men maa dog ved nærmere
Betragtning vække adskillige Betænkeligheder. Tillæget ro&oé nyks x. r. i. kan kun
kaldes uvæsentligt, forsaavidtsom det ikke udgjør et Moment i selve
Bevisførelsen; derimod er det af væsentlig Betydning for Fastsættelsen af, hvad
Talen er om, hvad det er, hvorom der skal føres Bevis. Talen er nu her
ikke simpelthen om G ud eb ørn, thi hvis disse ere ægte, saa ere de jo eo
ipso selv Guder, og vi have da den Tørste Forudsætning igjen; men Talen
er om et Slags Væsner, der ikke selv ere Guder, men forudsætte disse,
og derfor er Tillæget yo&ot nyk nødvendigt. Naar nu dette Forhold skal
oplyses ved et Exempel, saa kan dette ikke indskrænke sig til at paavise
Forholdet mellem Heste og Hestefel eller Æsler og Æselsføl, thi her er kun
en Forskjel i Alder, men ikke i Art, som Sammenhængen kræver. Man
maa endvidere bestandig fastholde, hvorledes den Paastand af Meletos, hvis
Urimelighed Sokrates beviser, oprindelig lød; den fremtraadte jo ikke i Formen
•at tro paa G ude børn uden at tro paa Guder«, men »at tro paa Dæmoner
uden at tro paa Guder«. Det sidste kunde Meletos i Tankeløshed beskylde
Sokrates for, fordi han glemte at betænke Slægtskabsforholdet og hvad
dette involverede; i den første Form maatte Paastandens Absurditet være
umiddelbart indlysende ogsaa for Meletos. Men da Beviset for den Absurditet,
som skjuler sig i Meletos’ Paastand, ligger i Slægtskabsforholdet, saa
fremdrager nu Sokrates denne Side af Dæmonernes Væsen og substituerer i sin
Bevisførelse ligefrem ttfujy naldts for Jaipoyte, ligesom han i det oplysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
