Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iyw 99/u, Ivrav&a jja. (fordi jeg nu, besynderligt nok t foretrak at bevise
mine Medborgere den største Velgjerning for at fortabe mig i Livets
almindelige Travlhed). Den samme ironiske Betydning, som det bar paa dette Sted,
fremtræder ogsaa i Protag. p. 353 D, hvor Talen er om det behagelige (ra
rjdta) og om, hvorvidt det skal kaldes slet: f x&y si n tovt»* (Sygdom,
Armod og andre Onder) tis to vartQoy ptjdty naQacxsvdfrb xtUqsty
(aopqp non*, o/nats d’av xaxa tjyf o Tt (Aa&épTa noul xai onpovy;
(fordi det nut tænk engang, bevirker Glæde, ligegyldigt hvordan). At det
sidslanførte Sted hører herhid, nærer jeg nemlig ingen Tvivl om, skjøndt de
tidligere Udgivere have misKjendt eller ikke opdaget Tilstedeværelsen af et
i Tå pa&o>y paa dette Sted; man skrev 8n paSoyia og tog Participiet som
Akkusativ Sing. Mascql-, hvilket ingen fornuftig Mening giver (s. Stalibaum
til dette Sted); man tænkte ikke paa, at Subjektet er ro qdta. — Men netop
den Omstændighed, at Talemaaden saaledes kunde anvendes ogsaa paa
livløse eller upersonlige Subjekter, viser, hvori aldeles den var gaaet over til at
blive Aar8ag6conjunction.
Spørgsmaalet er nu, hvorledes det grammatisk lader sig forklare, at
saaledes et hvorfor kan blive til et fordi. Man har sammenlignet det med
den hyppige Brug af olos for on lotovm, f. Ex. Plat. Phæd. p. 117 G:
ant-xXaoy...Trjy i/uavrov TVfqy, otov dydgos,haigov imQqfiiyos rffv, og det
homeriske oloy innss, ol* dyoQtvus, ola p ioqyas føjet til et Udtryk af
Forundring eller Dadel. Imidlertid er dette dog ikke ganske analogt, da her
kun er Tale om et Relativ, hvis Overgang til Aarsagsbetegnelsen lettere
lader sig forklare. En fuldstændig Analogi til 8 n /ua9wy mener jeg
derimod at have fundet i den latinske Brug af cur, som den fremtræder i
følgende Exempler. Hor. Ep. 1, 8, 9—10: Fidis offendar medicis, irascar
amids, || Cur me funesto properent arcere veterno. Od. 1, 33, 2—4: neu
miserabiles || Decantes elegos, cur tibi junior fl Lcssa prcmiteat fide. Cic.
Ep. ad Att. 3, 9: quod me accusas, cur hunc meum casum tam graviter
feram, debes ignoscere. Plin. Epp. 3, 5: Repeto me correptum ab eo, cur
ambularem. Tacit. Ann. 15, 60: missum se ad cegrotum Senecam, uti
viseret conquerereturque, cur Pisonem aditu arceret. I alle disse Exempler
kan der ingen Tvivl være om, at Brugen af cur grunder sig paa en Ellipse
af et spørgende Begreb, som vel ikke ligefrem ligger 1 det foregaaende
Verbum, men dog ved en Tilbagevirkning af cur let kan sættes i Forbindelse
dermed: -jeg vredes paa mine Venner, idet jeg med Forundring maa
spørge, hvorfor dc dog« o. s. fr. Paa samme Maade er nu Brugen af det
græske 8 n /ua&ajy i Aarsagssætninger opstaaet; men at denne Oprindelse
kun dunkelt har foresvævet den talende i Anvendelsen, og vel egentlig ganske
var glemt, viser det ovenanførte Exempel af Protagoras.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
