Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Exempel af samme Grund stiller tnnotv ti alda s fortin rove q/itorot*.
Fremdeles: naar man fjerner al Tanke om Mulæsler, saa bliver ogsaa Hestene og
Æslerne ganske ligegyldige for Beviset, da de i saa Fald kunne forøges eller
erstattes med hvilkesomhelst andre levende Væsner; det er da kun
Pa-ternitetsforholdet, som skal betegnes; og tænker man sig nu ogsaa Tillæget
vod-o* ibvis bort, saa kommer Sokrates egentlig ikke til at sige andet end
dette: at tro paa Gudebørn uden at tro paa deres Forældre vilde være ligesaa
urimeligt som at tro paa Børn uden at tro paa Forældre. Forat lade
Sokrates gjøre en saa ørkesløs Bemærkning er det, at man vil ringeagte
Haand-skrifternes fuldstændige Enighed. Men sæt nu ogsaa, at $okrates virkelig
vilde oplyse det, der ingen Oplysning behøver, ved en Tautologi, og at han
ikke vilde nøjes med en enkelt Dyreart som Exempel: saa var det dog virkelig
et højst mærkeligt Uheld, at han netop skulde komme til at vælge to
Dyrearter, som ved at nævnes i Forening næsten med Nødvendighed leder Tanken
hen paa den Racekrydsning, der danner en fuldstændig Analogi til det, der
virkelig skal oplyses, nemlig Dæmonernes Forhold til Guderne under den
Forudsætning, at de Ikke selv ere Guder.
Disse Betænkeligheder synes mig at tale mod Udskydelsen af rovs
tj/iuoyovs. Disse Ord ere tilligemed ij xai bibeholdte i Zuricher-Udgaven, og
det er Fischer, som først har opstillet den, som jeg troer, rigtige Fortolkning,
der ogsaa billiges af Elberiing i hans Udgave. Selv den radikale Kritiker
Hirschig, der plejer at gjøre kort Proces med alt, hvad der ikke behager ham
i Texten, har i sin Udgave (Utrecht 1853) paa dette Sted ladet
Haandskrif-ternes Læsemaade uanfægtet, skjøndt jeg iøvrigt ikke kan ønske at paaberaabe
mig denne Udgivers Auctoritet.
Om i tt paduv som Aarsagsbetegnelse-
Af F. W. Wiehe.
Om Betydningen af det direkt spørgende tipaSujy (og rinaOulv) hersker
der ingen Tvivl. At o n påduty egentlig er Betegnelsen for det hertil
svarende indirekte Spørgsmaal (med samme Bibtetydning af Forundring og
Misbilligelse), er man ogsaa enig om. Denne indirekte Form for et
Spørgsmaal om Aarsagen kunde nu, som bekjendt, ogsaa anvendes for ligefrem at
betegne Aarsagen til en foregaaende misbilligende Dom, saa at oncato*«’
paa saadanne Steder lader sig oversætte ved fordi (men altid om det
forunderlige, det ubegribelige). Denne Betydning fremtræder klart paa
følgende Steder: Plat. Euthyd. p. 283 E: ySl £éVt Oovqh, il jurj dyQoixortQoy
rjy t i n tly, tinor £yf Sol tU xtqaXtjy, o r* /a a 9 air fiov xal rujy aXXaiy
xamiptvdtt rotovro ngayjia (fordi du kan falde paa at lyve os sligt paa).
Ibd. p. 299 A: Ovxotiy roy aavrov nariqa rvnrae; IJoXv fAtyioi, iqy,
d*-xatortQoy roy vfitrtQoy nartqa ivniot/ui, o r* jua9ujy ooyovs vltls ovroii
iqvaty (fordi han har været saa ubesindig at —). Apolog. Socr. p. 36 B:
ri å$ios tipi naittly q ctnorloa*, o n fia&uiy — — iyrav&a pir ovx pa
— — inl di ro ldi$ Zxaoroy lutr évéyyirtiy rrjy fAtyiorrjy tvtQytaiay, taf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
