Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de gamle Sprog maa ansees for nødvendigt for den høiere
Al-meendannelse, saa er Reskytlelsesmanden jo en Hævder af
Dannelsen, Frihandelsmanden kim en Fribytter, Skrankerne
berettigede og Monopolet en velerhvervet Ret, ja en naturlig Følge;
hvis de, der studere Polytechnik o. s. v., ere holdte et Trin
længere nede, saa er det jo dem selv eller deres Værger, der
have holdt dem nede, Ihi hvorfor toge de ikke først
Student-examen, saa vare de ligesaa hoit oppe som Studenterne.
Kn-hver Søgen efter kundskab er unægtelig, som lir. II. siger,
«lige berettiget», men man kan umulig mene, at den giver
samme Ret; har man engang knyttet visse Forrettigheder lil den
høieste almindelige Dannelse, saa hore de denne til, og det maa
allsaa først vises, al en Realstudentexamen yder samme Garantier
for dens Besiddelse som en Latinstudentexamen, hvis man skal
godkjende Realisternes Ret lil Ligeberettigelse. Derom og om Hr.
II.’s Betragtning deraf skal jeg tillade mig nogle Bemærkninger.
Hr. 11. belegner det selv som en Fordom at troe, «at man
«studerer», naar man har taget Examen i Lalin og Græsk, men
at man ellers ikke «studerer»». Denne lirug af Ordet «studere»
nr en Overlevering fra den Tid, da Lalin var det eneste Fag,
ved hvilket man kunde erhverve sig eu fyldig Almeendannelse;
det betød derfor senere at gaae i Lalinskole og derfra til
Universitetet, men har nu allerede tabt denne eensidige Betydning,
saa at man uden Betænkning siger: studere Polytechnik, leveude
Sprog, Kunsthistorie o. s. v. uden Hensyn til, om Vedkommende
har gaaet i Lalinskole eller ikke. Det havde derfor ogsaa været
bedre, hvis lir. II. havde undladt al bruge Ordet «Ustudeert»
saa hyppigt og saa udhævet om dem, der ikke ere Studenter;
der vækkes let derved en ikke god Følelse hos disse, som vel
at mærke, aldeles ufortjent, gaaer ud over Studenterne, der
l’aae Skyld for at betragte dem som ustuderte Personer, uagtet
ingen nutildags for Alvor, og naar han veier sine Ord, vil kalde
en polytechnisk Candidat eller en Officeer, der har
gjennem-gaaet OfBeeersskokn, en ustudeert Mand. Saasnart man
istedet-for dette misledende Ord sætter det, det skal betyde, nemlig:
en, som ikke har gjennemgaaet en Latinskole, indseer man
ogsaa strax det uholdbare i lir. II.’s Paastand, at det er de
Ustuderte, «hvem Tiden tilhorer, fordi det er dem, der løse
Tidens Opgaver«, og dog er det denne Paastand, der er
Hovedpunktet i lir. II.’s Beviisl’ørelse for Berettigelsen eller
Nødvendigheden af en Realstudentexamen. Thi hvilken Forbiudelse er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
