Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolevæsen uden at enten Universitet eller Skolerne *) ere horte.
Og jeg veed, at ogsaa Andre ikke ere uden Bekymring i denne
Henseende.
I nedenstaaende Linier onsker jeg efter ringe Evne at vise,
hvad den lærde Skole ikke vil, hvad den har fælles med enhver
anden Elementær-Skole, og endelig hvad den betragter som sin
særlige Opgave, sit særlige Maal. Vel er det bekjendte Ting,
som jeg her vil tillade mig at pege hen paa; men da det har kostet
Aarhundreders Arbejde, inden den lærde Skole har naaet sit
nuværende Standpunkt, vil det vel undskyldes, naar gamle
Sandheder drages frem paa en Tid, da man synes at slaa i Begreb
med at ville adskille det, der hidtil har været en organisk Helhed.
Der er baade en almindelig lavere og en almindelig
hojere Skole, d. e. Folkeskolen og den lærde Skole. De ere
Sostre, men Forsynet har lagt en tungere Byrde paa den enes
Skuldre end paa den andens. Den lærde Skole har ikke dette
Navn, fordi dens Opgave er at danne Lærde, hvis hele Liv gaa
op i at udgrunde Videnskabens Sandheder. Af saadanne Folk
har vort lille Land ikke saa mange, at der skulde være særlige
Skoler for dem; de ere sjeldne Stjerner, som Naturen selv leder
ligesom ved en usynlig Genius, og Skolens Visdom bliver let
gjort til Skamme ligeoverfor saadanne. Ingen Skolemand, kan
derfor være enig med I’rof. Nieisen, naar han2| udtaler, at der kun
behoves et Par lærde Skoler heri Landet for dem, der træde ind
i den lærde Skole «forat indvie deres Liv, deres bedste Kræfter
i Videnskabernes Tjeneste». Thi vort Land behover af den
Grund slet ingen Skole, fordi en Statsskole, en Elementærskole,
der skal særlig give sig af med saadanne Underborn, er en
Urimelighed, en Umulighed som Skole. — Siger man, den lærde Skole
skal fremfor alt pleje og opelske et chrisleligt Sindelag hos sine
Disciple, saa har den denne Opgave fælles med den mindste
Landsbyskole. — Med Prof. Nielsen er jeg enig i, at den lærde
*) Ifolge -Dagbladet- af 2den August er der vel nedsat en Skolekommission
for nærmere at drofte denne vigtige Sag. Men skjont Ministeriet fra sit
hojere Standpunkt bedst ma.i kjende Skolernes dygtigste Kræfter, tor jeg
dog ikke nægte, at Valget af nogle Medlemmer til denne Forsamling har
vakt en Slags Sensation i Skoleverdenen. Dog ligger Grunden hertil
maaske i det ringe Kjendskab, som de enkelte Skoler have til hverandres
Kapaciteter, naar disse ikke have ydet noget til Skolernes Tarv i
Almindelighed.
3) For Id. og Virk. 18(19, S 306.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
