Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbindelse med folkenes oprindelige anlæg, er betinget ved de
sprogelementer, som er nedarvede fra de fælles forfædre1).
Derfor er det ikke aldeles uberettiget i storre eller mindre
overensstemmelse mellem forskjellige sprog (eller sprogarter) også i
sent udviklede ejendommeligheder at finde vidnesbyrd om de
dem talende folks (eller folkeafdelingers) oprindelige nærmere
eller fjærnere slægtskab.
De to elementer, af hvilke del i Gotisk ikke kjendte, men
for de ovrige germanske sprog i det væsentlige fælles ord for
’denne’ er dannet, skjelnes tydeligst i de nordiske indskrifter,
som er skrevne med den kortere rækkes runer. Disse give os
her et meget rigt material, ti pronomenet er i dem jævnlig
brugt ved udtryk som ‘reiste denne sten’ ‘ristede disse runer’
‘satte dette mærke’. Men heller ikke i Norden kan vi iagttage,
når dette pronomen forst kommer i brug; de steder i de med
den længere rækkes runer skrevne indskrifter, hvor former af
sa, so, pata er brugte med betydning af ‘denne’, er for få og
usikre til, at man tor slutte, at det særegne pronomen for
‘denne’ endnu ikke var til i den ældre jærnalders sprog. De
med den kortere rækkes runer skrevne indskrifter vise os, at
ordet for ‘denne’ blev dannet ved til det gjennem de forskjellige
boiningsformer forandrede så, su, pat enklitisk at foie et uboiet
si eller se. Som de danske, dernæst også de svenske
runeindskrifter af den yngre art i det hele er ældre end de norske
(jfr. tidskr. for philol. VII, 353), så give de os også af det her
omhandlede pronomen ældre former. Jeg sammenstiller her de
former, i hvilke si er foiet til det fuldstændig bevarede så, su,
pat.
nom. sg. mase. SAS1 Flemlose-sten Fyn og Egtved-st.
Jylland.
nom. sg. fem. SUSI Sandbv-st. Sjæland.
nom. acc. sg. neutr. pATSI Liljegren runurkunder 895 og
896 Sodermanland.
acc. sg. mase. p.tNSl, pANSI hyppig på danske og sven-
’) Schleicher knnde have udtrykt sig så, at pronomenet ’denne’ allerede i
Urgermansk var tilstede can sich’; se lians afhandling ‘Das ansichsein in
der sprache’ beitråge zur vergi. spraehforsch. Ilt, ’2S2— l’89. Hans
opfatning af de kjendsgjærninger, han her med rette har samlet under et
fælles synspunkt, er stærkt påvirket af en også efter mit skjon forfeilet
betragtning af sproget som identisk med et organisk naturvæsen.
Tidskr. for Philol. o«r Pædair. IX. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
