Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pANSl og pAUSI, gjengiver det hoist sandsynlig udtalen
passi og ikke p^ssi eller passi.
Pronomenets ældste boining, som vi lære den al kjende
navnlig af runesproget, bliver allså
ental
n.
m. f.
n. såsi, sårsi, sgrsi susi
a. f) mnsi Jiåsi
d. J)gimsi
g. |f)essi] flertal
m. f.
n. jjeirsi I | parsi,
a. {)åsi 1 fjgrsi]
d. {>eimsi
ipvisij
1 fjessi]
J>ausi
De former, som er salte i klammer, kan jeg ikke påvise, men
de knn med sikkerhed forudsættes, da former, som har udviklet
sig umiddelbart ;if dem, forekomme, si findes ikke foiet til
nogen af tostavelses-formerne peiii, peirar, peira; men man
må dog engang have sagt peirisi, peirar si, pvirasi.
Jeg-skal nu soge at vise, hvorledes den ovennævnte
boining lidt eller lidt er bleven forandret.
Allerede meget tidlig indtrådte nogle afsondringer, som
ved-rorte forste led alene.
Det stodte som tilsyneladende uregelret, at der i nom. sg.
mase. og fem. var en anden konsonant (*) i Iremlyden end i de
ovrige biiiningsformer (/>), og når ensformighed heri skulde
fremkomme, var det naturligt, al de mange former ined p seirede
over de få med s. Således gik det til, at sersi (af ældre sårsi,
ældst sasi) blev forandret til persi, der let måtte blive til pessi.
Man tor ikke betragte persi som en ældre form end sasi eller
deraf med Egilsson, Munch og fl. slutte, at man i Nordisk har
sagt per, for man sagde så. Det er den samme trang, som i
Tysk har skabt formen der, som i norske bygdemål har
forandret det gamle ykkr til dokker eller dikkon, og som med sin
uniformerende indflydelse har ytret sig i sprogene jorden rundt;
jfr. mine bemærkninger i Iiuhns zeitschr. f. vergleich.
sprach-forsch. IV, 245 f. 252. 254. Hvorvidt der nogensinde i nom.
sg. f. er bleven brugt en form pusi, der kunde fore over fra
susi til pessi, véd vi ikke, men det synes ei urimeligt; pusi
vilde forholde sig til oldeug. peos, som su til oldeng. seo.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
