Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n. pessa blev den laste form også i det norsk-islandske
litteratursprog. pvisa forekommer i gamle islandske digte, eDdog
som hunkjOnsforin: i lieimi pvisa 01. s. helga i Heimskr. c. 140;
således er oldeng. pys både intetkjonsform og hankjonsform.
L)at. sg. n. pvisa er derhos ikke sjælden i meget gamle
islandske og norske håndskrifter af prosaiske skrifter, f. eks. i Ares
Islendingabok s. 10 1. 26 (Mob.); gi. norsk homil. s. 201 1. 10;
Gislason prover s. 467 1. å efter cod. AVI 677 4to fra
begyndelsen af 13de årh. På Island bliver formen for forældet end i
Norge; her er den i almindelig brug endnu i 14de årh. og
forekommer således hyppig i diplomer: Dipi. Norv. I nr. 147 (1316
Bergen), I nr. 160 (1320 Agder) ved siden af pesso] andensteds
skrevet pisce. Der forekommer også en sideform puiso Dipi.
Norv. II nr. 482 (år 1383 Oslo), gidansk pysu (Petersen
sprog-hist. I, 110), hvor ordet har antaget den endelse, som er
almindelig i dat. sg. n. af adjektiverne i den ubestemte (stærke)
form; således dannes dat. sg. n. engu af engi, uagtet gi her
fra lorst af er en uboielig enklitisk partikel.
De ovenfor nævnte former petsa og peimsa kan jeg ikke
påvise (peimsa opfores dog i Oxforder-ordb. s. XX VI II b, jeg
véd ikke efter hvilken kilde), men de har sikkert engang været
brugte, ti ligesom pennsa er blevet til penna, således
forudsættes petsa af petta og peimsa af peima; samme forklaring har
Kydqvist II, 499 givet. Grunden til, at petsa blev til petta og
ikke til pessa, var vel den, at man ved bibeholdelsen af
intet-kjonnets t vilde opretholde forskjelien fra acc. sg. f. pessa.
Andre sprogarter gå her andre veie: medens Oldsaks. og
almindelig Oldfris. har tkit med t ligesom Nord. petta, har
Oldeng. og nogle oldfris. håndskrifter pis, this med s. Analogt
blev det sluttende sa til a i de to andre ovenfor nævnte
nordiske kasusformer1).
At p^ima i betydning ikke slutter sig til så, som for
almindelig sagdes, er nok forst udtalt af Fritznor i Langes tidskr.
for vidensk. og litt. I, 393; se derom navnlig Egilssons og
Fritzners ordboger, samt Rydqvist II, 496 f. En sjælden und-
været udtalt som a, uagtet runen A i disse indskrifter også kan
gjen-give udtalens g.
’) I Fyrresdal i ovre Telemarken er mig opgivet som forældet for ’disse’
deia, hvilken form ikke nævnes hos Ivar Åsen. Er dette deia opstået
af peir-a, en i lighed med peim-a dannet form?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
