Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tagelse er: ec sag&i per...., at a patima degi sem pv gen gir
vt. .. ., at pat. mvndi vera pimi davdi Sljérn s. 367. prima (der
afændres til pema, pæmma, pæmmæ) er almen nordisk (dansk,
svensk, norsk, islandsk).
Jeg tror, som ovenfor sagt, at p^ima er opstået af peimsa
og dette igjen af pqimsi] som en usikker gjætning udtaler jeg,
at pfima torst blev dannet for dat. sg. m. og derfra blev
overfort til dat. pi., ligesom formen p§im gjaldt lige godt for begge
forhold. Fritzner forklarer derimod p^ima af p^im-na og penna
af pann-na\ men p$ima og penna må betragtes i sammenhæng
med petta. Og petta må forklares i analogi med oldfris. thit,
dit, oldsaks. thit, oldhoitysk ditzi, ditze, dezi, diz. Men man
tor ikke tænke på, at disse tvske former er opståede ved
sammensætning med -na, ti af dette -na er der ikke spor i Tysk.
Desuden losrives ved Fritzners forklaring penna, p%ima fra de
ældre former, som læses på runestene. Endelig taler
betydningen derimod, ti gen. pessna (Fornald. sog. II, 147) giver
anden mening end gen. pessa, medens penna og p^ima har
samme betydning som pannsi og pessum.
Trangen til at udpræge ordets enkelthed og dets enhed
gjennem alle boiningsformer måtte virke til at foie
boiningsen-delserne til en i alle boiningsformer fast stamme. Dog blev
dette princip aldrig fuldt gjennemfort; der blev for alle tider
stående endel former, som vidnede om det oprindelige forhold.
Som ordets faste form, hvortil forskjellige endelser sluttede
sig, blev benyttet pess- (også udtalt pers-). Udgangspunktet
herfor var naturlig givet i nom. sg. m. persi (også udtalt pessi) og
i gen. sg. m. n. pessa (også udtalt persa) af pess-si. Derefter blev
da i nom. sg. f. ’pusi (af susi) forandret til pessi, der ligesom
formen for nom. sg. m. ved sin endelse stillede sig i række bl. a.
med komparativerne; nom. acc. pi. n. pausi til pessi, hvis
slutnings-» også fandt tilknytning ved komparativerne og andensteds.
Acc. sg. f. prisa (af pd-si) blev til pessa, hvis endelse var som
i den ubestemte form af adjektiverne. Af indflydelse fra
adjektivernes stærke boining må (ligesom u i pvisu) endelsen også i
fOlgende former forklares: nom. pi. m. pessir af p^issi (for
p^ir-sit; nom. acc. pi. f. pessar af påssi, péssi for par-si, p^r-si.
Acc. pi. m. pessa af pdsi\ en mellemform pa’sa synes mig også
her rimelig, men jeg kan ikke påvise den; ti hvor pASA
forekommer i runeindskrifter, kan det gjengive og gjengiver vist
i regelen udtalen pyssa. Således opstod dat. sg. m. og dal. pi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
