Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige hen på gjenstande, som i udenverdenen ligge najr for
blikkel: N. N. r^is&i sl^in pannsi d. e. reiste den sten, som du
her ser for dig; Valjir. 46: hvaåan kømr sål d inn slétta hirnin,
pd er pessa (den, vi nu se) hefir Fenrir farit? Herfra er
overgangen let tii en anden brug, som heller ikke er sjælden i de
gamle digte, hvor pronomenet bruges, efterat en opregning er
sluttet; f. eks. Hav. 162: Ljååa pessa mun fru, Loddfafnir!
lengi vanr vera ‘disse sange’ (som jeg her har kvædet fur dig)1).
Egilsson jævnfører til slotte for sin forklaring isl. sisona
således (af se svona) egentlig se således og dansk sikken, hvilket
dog ikke, som Egilsson tror, er opslået af se kun en, men af
se hvilken; også i vest-svenske dialekter (Dalsland, Halland)
sekken’en, seken. Mere oplysende turde det være at minde 0111
de romanske demonstrative pronominer: ital. quello, questo, qui
af eccu’ille, eccu’iste, eccuhic.
Det ord for ‘seI’, som er trådt til i såsi, kan ikke
adskilles fra imperativ af verbet sjå] ‘se!’ heder sé eller efter den
almindelige udtale vistnok se; Torodd Gamlesson omkr. 1140
adskiller sepv (vide tu) med kort vokal fra sépv (compegerunt),
se Edda II, 20. I tiltale til flere bliver det ofte uforandret: se
nu, seggir! Gudr. 111, !). Men i Gotisk adskilles fra imperativen
saihv, vistnok udtalt sehv, (vide) partikelen sai (ecce); til bin
svarer i oldhoitysk sili, til denne sé, jfr. Grimm deutsche gramm.
III, 247. sai, der også kan gjengive ’idtie (Gal. 6, 11). kan
forbindes med objekt: sai paria slap idt o ronog Marc. 16, 6;
Sai nu selein jah livassein garailita gups "Ide oi i> xutjflioirjia
xal anoxofiiav Otov Horn. II, 22. At de to ord, der i betyd-
ning og form lå hinanden så nær, i Nordisk flod sammen til
ett, er naturligt, sai er af usikker oprindelse; Scherer zur
ge-schicbte d. deutsch. spr. 288 f. 474 og Leo Meyer gotli. spr.
s. 692 udlede det uf en pronominal rod. 1 såsi kan det ube-
■) Derimod er udtryk med pessi som i Hamftism. 22: mcefingr mælti vid
mig penna og i Hervarar s. eller Hauksbok (Kas. I, 519): Var pd jé-
Itirftir jljolr tit skdgar mjok jrd mdli meyjar pessar meget sjældne i
gammel episk slil (således også sjd måtir konungr Oddiiin. 15). Slropheti
i Hervar. s. synes al være forholdsvis sent digtet, hvorpå også et udtryk
som um sakar slikar i samme strophe tyder. Og i Hamft. grunder penna
sig mulig på en forvanskning (af svinnunt). Men i prosa forekommer
denne sprogbrug tidlig. Usædvanligt er i Lilj run.-urk. Nli: SLAKUl
AUK SAN plRSI HISTV STA1N, hvor p^ir vilde være del almindelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
