Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pessum af *peimsa, peimsi, dat. sg. n. pessu af pvisa for ’pvisi;
inen de fornævnte forskjelligarlede dalivformer holdt sig ved siden
i flere sprogarter. Navnlig må fremhæves den
overensstemmende boining af engt: gi er her egentlig en enklitisk uboielig
partikel; men senere dannes dog lil nom. sg. m. og f. engi
dat. sg. m. og dat. pi. engum, dat. sg. n. engu, acc. sg. f. enga
o. s. v. i lighed med adjektivernes stærke boining. Ligeledes er
dat. sg. f. pessi for pessri opslået af peirisi, gen. sg. f. pessar
for pessrar »f peirarsi, gen. pi. pessa for pessra af peirasi1);
jfr. engri, engrar, engra.
Men i senere tid almindeligere er pessarri, pessarrar,
pess-arra, der træde i række med former af annarr, nakkvarr,
yåarr, okkarr, ykkarr; også her er overensstemmelse ved engi:
ongarri, øngarrar, øngarra. Denne analogi forfolges videre og
skuber flere nye former:
nom. sg. m. pessar Dipi. Norv. 1 nr. 83 (brev udstedt 1294
i Tunsbergl;
nom. sg. fem. og nom. acc. pi. neutr. pessor (persor)
hyppigt, ikke blot norsk, men også islandsk (i Dipi. Norv. I nr.
122 år 1309 Bergen pæssor ved siden af pæsse).
Det her omhandlede pronomen har overhoved aldrig i det
gamle sprog, end ikke i del islandske sagasprog, nået frem til
en fuldkommen fast form, som igjennem hele boiningen folger
samme norm. Der er foruden de her nævnte former
mangfoldige variationer såvel i runeindskrifter som i håndskrifter på
skind og papir, for ikke at tale om de nulevende bygdemål. De
ileste af de former, jeg har forbigået, vil dog let kunne
forklares i lighed med hvad her er fremsat.
Nu bliver sporsmålet: hvad er det si eller se, som er foiet
til så, su, pat i scisi [såse), susi, patsil Egilsson lex. poet. under
persi har allerede givet den el’ler min mening eneste relte
forklaring, som dog ikke synes at være bleven påagtet; jeg havde
uden at have seet Egilssons forklaring fundet den samme, så-si
er oprindelig Men, se!’
En sådan oprindelse for ‘denne5 passer ypperlig til den
ældste brug. I det mest gammeldags sprog bruges ordet, som
Windisch s. 280 f. med rette påpeger, netop oftest til at pege
’) Med urelte linder Windisch s. 287 f. allerede i peirra, peirrar, fie.is en
med si eller sa sammensat stamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
