Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(noster) = got. unsar, vår (ver) af usar (se mine bemærkninger
i Kulins zeitschr. f. vgl. sprachf. IV, 250), grjå af en stamme
grisa (se min udgave af SæmQndar Edda s. 442 a). Med
hensyn lil vokalen i sjd som hurikjOnsforrn for sesii eller i gotisk
lorm sai so kan jævnfores f. eks. fjant og sjdm. En anden
forklaring giver Hydqvist, svenska språkets la^ar II, 489: ‘Delta
sid synes mig kunna vara en slelnnji form af det blott i fem.
ålerstående Mos. Got. si, F. II0g-T. siu (Ny-T. sie, hon),
hvar-till IJopp onskar sig ett mask. sjis, fiir sjas, motsvarande
Vedadialektens syas, fem. syd (Vergi. Gram. II, 148).’ Delte synes
mig mindre rimeligt: sjd er hidtil kun fundet i Oldnorsk, ikke
I Olddansk og Oldsvensk, og det synes mig derfor betænkeligt
at tillægge formen så hoi alder; got. si, oht. siu (ea) stemmer
desuden ikke i betydning overens med sjd (hic, haee).
Det er tydeligt, at ordene lor ‘denne’ også i de andre
germanske sprog (undtagen Gotisk) fra forst af har indeholdt som
forste led det pronomen, der svarer lil got. sa, so, pata, og
som andet led et uboiet ord, hvilket da også her oprindelig
betegner ‘se!’. Kun under den forudsætning, at boiningen
oprindelig har vedrort fiirste led alene, lade former som oldeng.
nom. sg. f. peos, acc. sg. fem. og nom. acc. pi. pas, instrum.
sg. m. n. pys sig forstå. På forklaringen i det enkelte skal jeg
ved de ovrige germanske sprog ikke gå ind; udviklingen er i
det væsentlige ensartet med den, jeg har påvist ved det
nordiske ord.
nogen.
Når vi soge oprindelsen til pronomenet ‘nogen’ og i den
hensigt lede efter den ældste nordiske form af ordet, som kan
påvises, så finde vi folgende boining:
ental
hankjon hunkjon intetkjon
nom. nekkvgrr nekkvgr | nekkvat
acc. nekkvgrn nekkvgrja
dat. nekkvgrjom nekkvgrre nekkvi
gen. nekkvgrs nekkvgrrar nekkvgrs.
flertal
nom. nekkvgrer | nekkvgrjar nekkvgr
acc. nekkvgrja
dat. nekkvgrjom
gen. nekkvgrra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
