Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Former af denne boining forekomme jævnlig i islandske
håndskrifter fra begyndelsen af 13de århundred eller lidt tidligere
tid; for nekkv^rr o. s. v. skrives der oftest necqverr o. s. v. Disse
former bruges således (om end ikke udelukkende) i to blade i
cod. AM. 237 fol., der hore til en af de ældste på Island
skrevne boger; cod. AM. 674 A 4to (Elucidarius), skreven
omkring år 1200; cod. AM. 645 4to, indeholdende bl. a. biskop
Torlåks jærtegn, skreven i begyndelsen af 13de årh., måské
allerede i slutningen af 1200; cod. AM. 677 4lo ligeledes fra
begyndelsen af 13de årh.; og i flere andre. De ovennævnte
former af pronomenet kan og^å findes i noget senere islandske
håndskrifter, hvor de er bibeholdte fra ældre kilder; således i
Staftarholsbok af Grågås efter Maurer skreven 1271—80. Længst
holdt sig vistnok formen for dat. sg. n. neltltvi\ således har cod.
reg. af Sæmundar Edda (fra slutningen af 13de årh.) Gu5r. II,
30 og Atlamål 26 necqvi, men i de andre boiningsformer ikke
e i forste stavelse. Den kjendsgjærning, at sproget i det hele,
navnlig hvad boiningsformerne angår, i Norge allerede i de
ældste håndskrevne kilder, vi kjende, er mindre antikt end det
samtidige sprog på Island, træder også her frem. Allerede i
den gammelnorske homiliebog cod. AM. 619 4to, der efter
Unger er skreven i slutningen af 12te årh., er formerne med e
i forste stavelse ikke længer brugelige, med undtagelse af
nec-qve s. 111; ellers mindes jeg ikke i noget norsk håndskrift at
have seet en form af ‘nogen’ med e i forste stavelse. I Svensk
kjender kun Gutalag former med e i forste stavelse (Rydqvist
11, 514).
For dat. sg. m. har rimelig engang i lighed med hv^im
af det sporgende pronomen været brugt nekkv^im, men jeg kan
ikke påvise denne form.
Når vi sammenholde boiningen af det pronomen, der både
kan bruges som sporgende og som ubestemt,
nekkv^rr med hvcrr
nekkvat — fivat
nekkvern — hvem
c c
rtekkvtirjom — hverjom
neklcvi — hvi
o. s. v., da bliver det klart, at det forste af de to her
sammenstillede pronominer er sammensat og at det som andet led
indeholder det sidstnævnte pronomen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
