Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med nykk- blev don almindelige; 9 målte så her siden, ligesom
i Svensk og Dansk, laide sammen med o. Ny-Islandsk har
uregelret nokk- for noJck-; på lignende måde horer man der
udtaleformen mokkur ved siden af molekur (Frifiriksson
rjettritun-arreglur s. 42).
Også de ovrige lydelementer i ordet undergå forskjellige
forandringer, j i de ovenanforte former falder tidlig bort;
således i Ågrip fra forste halvdel af 13de årh. necqverar Fms. X,
381; necqvfi.rom 382; necqvera ace. m. pi. 393; nekkvero i
StaSarholsbék af Grågås II, 281. ?, som overhoved let trænges
ud, kan her såmeget snarere svinde, fordi det folger efter en
stavelse, som ikke har stærk betoning; jfr. f. eks. a&ili, acc.
afrilja og affila. ve sammendrages jævnlig til o eller u: kuma,
koma for kvema; kuna, kona for kvena, ddytir&r — dayver&r
0. s. v.; således opstod former som neccorar Fms. X, 388, hvilke
er sjældne, og med omlvdt vokal i forste stavelse nom. sg. m.
noccorr, acc. sg. m. noccorn, dat. sg. m. noccorom o. s. v.,
hvilke former allerede er almindelige i den gammelnorske
homiliebog, i den Stockholmske homiliebog og i Ågrip og holde
sig som de sædvanlige i det norsk-islandske litteratursprog. I
lighed hermed sammendrages nekkvat til nykkot, nyk/cut, hvilken
sammendragning har analogi f. eks. i hotvitna — lwatvitna.
lioiningens regelrethed bliver fuldstændig gjennemfort derved, at
dat. sg. n. nokkuru (af n^kkveru, nokkv^rju) fortrænger nqkkvi.
Sjældnere ombytter nykkvi uden videre sin endelse med den
almindelige endelse, for adjektivernes dat. sg. n., så at der
fremkommer formen nokqvo (i mansongskvæfli i cod. reg. af Snorra
Edda; denne form læstes tidligere feilaglig i Helg. Hund. II, 26|.
Endnu må omtales en meget ofle forekommende form af
pronomenet: nakkvarr, dannet som af en stamme nakkvara,
der fores igjennem alle boiningsformer: gen. sg. m. n. nakkvam,
dat. sg. m. nocqvorom 01. s. helga Chria 49 s. 93, o s. v.;
foran o |w) falder v efter almindelig regel gjærne bort; allså kan
hertil (ligesåvel som til nekkvero) slutte sig former som næekoro
01. s. 91. Denne variation nakkvarr for nekkv^rr, nakkvarr
er fuldstændig analog med den for hv^rr indlrædende, efter min
mening mindre oprindelige form hvarr, der neppe er brugelig
i gode islandske håndskrifter, men som allerede i slutningen af
13de årh. forekommer i Norsk: f. eks. Dipi. Norv. I nr. 82 (år
1294 Tunsberg) huart (men i nr. 83, udstedt samme år i
Tuns-berg huærtI, D. N. I nr. 88 (udstedt 1298 al kong Erikl huar.i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
