Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dags, I nr. 121 (1309 Bergen) huar — lwerr (men med anden
hånd hnerri); I nr. 122 (1309 Bergen) huasso ==■ hversu;; 1 nr.
130 (1310—11 Oplandene) liuan, og således senere meget
almindelig; også liuarium f. eks. D. N. 1 nr. 344 11355
vedkommende [ladeland og Bingerike; ved siden deraf hvorium) og med
udtrængt j huarum. Formen livar er som bekjendt også
gammelsvensk og gammeldansk. Men formen nakkvarr forekommer
meget tidligere end hvarr for hv^rr; det nævnte håndskrift af
Olufs saga er fra omkring år 1200, i den Stockholmske
homiliebog findes former både af necquerr, nacquarr og noclcorr
(Rydqvist II, 514). Og medens livarr aldrig blev iihnindeligt på
Island, findes nalckvarr jævnlig i islandske håndskrifter fra
sprogets bedste tid. Formen nakkvarr blev vistnok hjulpen frem
ved forskjellige analogier: den forholdt sig til nakkvat, som
annarr til armat, okkarr til okkat. Og i lighed med olekart
–- okkat o. s. v. dannedes nakkvart FostbræSra s. Gislasons
udg. s. 89 efter Hauksbok. Også nakkvarr forandredes derved,
at forsle stavelses vokal blev omlydt af det Icilgende v. Formen
nakuar er tillige gammelsvensk (Bydqvist li, 514).
Jeg forbigår ganske endel andre af de mangfoldige
forskjellige boiningsformer af dette pronomen. Men endnu må mærkes,
at ordel allerede i norske håndskrifter fra slutningen af 13de og
begyndelsen af 14de årh. ofte skrives med k for kk\ denne
skrivemåde, der også er svensk og dansk, angiver en forskjellig
udtale, ti formerne i nyere Nordisk, f. eks. dansk nogen med g,
forudsætte enkelt k. Formen med g findes også i nyere svenske
og norske bygdemål; ja dette g kan endog falde bori. Disse
lydforandringer må, ligesom mange andre ved pronominerne,
forklares af ordels hyppige brug, der stærkere slider på
lydstoffet. Lignende lydforandring finder sted ved de
eiendoms-pronominer, der er dannede af de personlige pronominers total;
disse skrives allerede tidlig ofte med enkelt k, og ligesom man
nu i Orkedalen siger når for nokkurr, således dår for ykkarr.
Anni. Om forholdet mellem got. sai og saihv sé tillægsbemærkningen i
det folgende.
Tidskr. for Phi Lo I. og Pæd8&. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
