Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gamle, af Tartarerne ødelagte Rjazan har, ligesom det
nuværende, ligget paa hOire Side af Floden, men noget længere
nede, ligeoverfor Spaskl. Kursk var den hellige Feodosiis
Fo-deby og ifølge den hele Beskrivelse hos Nestor allerede tidligt i
det ellevte Aarhundrede en aldeles christen By. I det tolvte
Aarhundrede ere disse to Byer llovedstæder, hver i et
Oelings-fyrstendømme. Som Byer i Fyrstendømmet Kursk nævnes Mcensk
og Bonec, begge paa hoire Side af Oka; den sidste har ligget
i den Egn, hvor nu Charkov ligger; i Fyrstendømmet Rjazan,
hvis hele Omraade manskee har ligget paa Sydsiden af Oka,
omtales Dédoslavl, der har ligget i Nærheden af det nuværende
Tula, endvidere Pronsk og Voronez; den sidste ligger godt 40
Mile Syd for Oka; med liensyn paa den var det maaskee
muligt, skjøudt efter Sammenhænget meget lidt sandsynligt, at der
var meent en anden By af samme Navn, som ligger Vest for
Kursk, men ialtfald kan det ikke inisforstaaes, naar Fyrsterne
af Rjazan modtage de tartariske Sendebud ved Floden
Voro-nez’). Hermed falder den Paastand, som er en af Systemets
Grundpiller, at den slaviske Nationalitets Udbredelse for den
tartariske Tid maa tænkes indskrænket til den venstre Side af
Oka, da det viser sig, at det russiske Riges Omraade i det
tolvte og Begyndelsen af det trettende Aarhundrede har strakt
sig mod Syd idetmindste til Voronez’s Udlob i Don. Derimod
kan det vel være muligt, at Oka længere ned mod sit Udlob i
Volga kan have dannet det russiske Riges Grændse, siden vi
la;se, at en finsk Stamme, Mordvinerne, som boede og tildeels
endnu boe i disse Egne, endnu i det trettende Aarhundrede
tappert forsvarede sin Uafhængighed mod de russiske Fyrster,
skjondt mange Russere (Slavere eller slavisktalende
Mosko-viter, i ethvert Tilfælde Colonisterl satte sig fast og
udbredte sig i deres Land9).
Hvorledes Slavoniseringen er foregaaet, er overhovedet her
et Sporgsmaal, hvorpaa næsten Alt kommer an. Duchinski har
følt Nødvendigheden af at forklare, hvorfra det slaviske Sprog
J) KapaM3inn>, ncTopia rocya;apcTBa PocciiicKaro, 4ioe mjanie.
CauKTneiepSypn. 1833, II, CTp. 217; npira. 266; lil, CTp. 45,
65; t>6; 273; npiiM. 61.
*) KapaM3mn>, III, CTp. 270. Den egentlige Kilde til denne vigtige
Notits har jeg desværre ikke kunnet linde, men man maa sikkert
kunne troe karamzin paa hans Ord. See dog Ilo.moe CoSpame
pyccKiLVh irivroinicen, i, CTp. 191-192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
