Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
form, livis Lydsystem og Formdannelse de nyere Sprog paa
mange Maader have simplificeret. Det Storrussiske har udstodt
to særegne korte oldslaviske Vocaler og i Tilfælde af stærkt
Consonaotsammenstod erstattet dem ved almindelige brede
Vocaler; det stemmer heri med de ovrige levende slaviske Sprog
undtagen Slovenisk (i Kårnthen og Krain). To andre Vocaler,
der ende med en nasal Klanglyd har det udslebet i almindelige
Vocaler; heri stemmer det med de andre levende slaviske Sprog
undtagen Polsk. Det har en ejendommelig kunstig Accentuation,
der nærmest ligner den litauiske og paa egentlig slavisk Grund
udentvivl er den meest antike, man kjender; det faaer herved
en sproghistorisk Interesse, hvori det overgaaer ikke blot Polsk
og Itohmisk, som i denne Henseende ganske have simplificeret
sig, men ogsaa de sydslaviske Sprog, ja maaskee selve
Oldslavisk, hvis Accentuation efter visse Mærker, der undertiden
findes i Haandskrifterne, synes at have været noget forskjellig fra
den russiske. En ejendommelig slavisk Diphlhong er i
Storrussisk, hvor den følger paa en Ganelyd, gaaet over lil Vocalen t;
det Samme er ogsaa foregaaet i Polsk, og de sydslaviske Sprog
gaae heri endnu videre, idet de gjennemgaaende have ladet i
træde i Diphthongens Plads. En vis organisk Overgang fra
Ganelyd til Hvislelyd synes vistnok i Storrussisk at have lidt nogen
Forstyrrelse, som muligt kan tilskrives Indflydelsen af asiatiske
Sprog; dog er dette ikke sikkert uden maaskee hoist i ganske
enkelte Tilfælde. Som alle nyere Sprog har det Storrussiske
afslebet eller bortkastet adskillige IJoiningsformer. Det har i
Uankjonnet gjort Genitiven til syntaktisk Stillingsmand for
Ac-cusaliven; det Samme har mere eller mindre fundet Sted i de
andre levende slaviske Sprog, og Tendentsen dertil var allerede
tilstede i Oldslavisk. Det har tabt Vocativen og er heri
ene-staaende; det har ligeledes tabt Dualisformerne, hvad der ogsaa
gjælder om de andre levende slaviske Sprog undtagen Slovenisk.
I Fleertallets Casusformer har det confunderet og udvisket
For-skjellen mellem de grammaticalske Kjtin; dette have ogsaa de
andre levende slaviske Sprog gjort med Undtagelse af Bøhmisk.
I let har for en stor Deel opgivet at bøie Adjectivets ubestemte
Form; dog er det heri ikke gaaet fuldt saa vidt som andre
levende slaviske Sprog; ved al anvende samme Operation paa
Participiet har det givet den indeclinable ubestemte Form en
ad-verbialsk Anvendelse omlrent som en latinsk ablativus gerundii;
det stemmer heri med alle sine levende Sostre, ja for en Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
